Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. Tevar. 237
cisme, da brevet ellers har paatagelige svecismer {mughu linje
24, altø ænkte 55). Wara er anført av Hægstad GI. n.
kongebrev s. 19 fra 1870 o. fl. Han mener at formen skyl-
des svensk indvirkning.
Om derimot vokalen o (for gin. e) i fortids particip av
dette verbum — et fællesnorsk drag — har bare den samme
aarsak, er uvisst. Her har analogien fra fortids particip
hore (av hera) o. 1. — smign. fore i Nedre Telemarken —
gin. faret (av fara) — øvd sin indflydelse. Woret (= veret)
har jeg fundet D. N. I 552 8 (1396) Skien. Hægstad an-
fører wäret {= veret) fra 1372 (GI. n. kongebrev s. 19) blandt
svecismer. Det kunde ellers være en hjemlig overgangsform
til det anførte woret, nynorsk vore.
Adverbiet þuert — eg. intetkjøn av adjektivet puerr —
er blit til tvart, kvart i Trondhjems bispedømme (tvartt
Selbu) og til i{v)ort i en stor del av Bergens bispedømme.
Ross meddeler (Norske Bygdemaal 1909 s. 67) i anledning
av puerr, ”at i Ma(ndalsdalen), i barde (d. e. paa grænsen)
av Nedenes-maale, kann de sumstad vera çi tvorån osf.” S.
52 smst. oplyser han at puerr er blit til tvor (tvorsøve, på
tvorkum, ei tvorån) i flere bygder i Nedenes (Søgne, Øyslebø
o. fl.). Og dette tvor har muligens gaat gjennem stadiet
puar{r), smign. svort (svart adj.) i Aamli (smst. s. 22) og
flere steder (f. eks. Fyresdal).
puert har vel i regelen hat fuld tone; ordet forekommer
altid i forbindelse med (relativt ubetonede) præpositioner og
adverbier: paa tvart, før tvart {fyre tvert), ”uavbrutt”, kvart-
ivi, ”tversover”. Især paa Nordvestlandet træffes betoningen
kvartt vi, kvart-tvi’ med hovedtonen paa i vi, i’v i. Saa me-
get meregrund var der til overgangen.
Anmerkning. Man kan med rette hævde at utjevningen
— efter 2den stavelses vokal — kan ha spilt nogen rolle
forovergangen til a i 1ste stavelse av verta, vera, om ikke
overalt, saa i al fald mangt et sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
