Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Skulerud: Pron. Tevar.
jo ingen palatalkonsonant; lydovergangen maa altsaa ha en
anden aarsak; jeg antar at Id har været palatalisert saavel
i skaansk som i sjællandsk, og at det er dette som har
ført den foregaaende vokal fra æ til e, som saa blev til ë
i skaanske maal (hvorav åi7 äu)j og til i i dansk; eller
ogsaa at lydovergangen begge steder hænger sammen med
vokalens forlængelse foran Id, et i germanske dialekter
meget almindelig fænomen. I hvert fald mener jeg der
maa kunne findes en løsning uten at ty til en oprindelig
form kwaild-. Prof. Kock nævner at adjektivet sv. snäll
heter snäll i de samme skaanske maal. Deri ser han for-
mentlig den egte lydlovmæssige utvikling av typen -æld-, uten
sidevirkning fra en palatal konsonant i fremlyden; han sam-
menligner ”islandsk snialdr” — men er snäll virkelig noget
trygt eksempel naar det gjælder at finde den typiske lyd-
utvikling for forbindelsen -æld-? Jeg mener det er litet at
bygge paa.
Mens overgangen e> œ > a i ordet Tcveld er bundet til
den mere eller mindre ubetonede stilling som 1ste eller 2det
sammensætningsled, indtrær den mere betingelsesfrit i ordet
for "hveps”, nynorsk kvefs m., som uttales kvaks i Orkedalen,
Inderoen, Namdalen, kvåps Nordfjord, Stryn, våps Nord-
hordland, vafsç Kobyggelag (Aamli) — overgangen indtrær
altsaa ogsaa i den mere oprindelige form med fremlydende
v. Den germanske grundform er *wafsja eller *wabis(a)\
ved siden av de i-omlydde former i nordisk (nynorsk kvefs
o. s. v.) staar imidlertid ikke-omlydde former i andre ger-
manske sprog, og de maa gaa tilbake til et *wafsa. At
anta at denne sidste form ligger til grund for de eiterte for-
mer med a og o: kvaks o. s. v., i norske maal, er maaske
teoretisk forsvarlig, men ikke nødvendig; overalt hvor man
kan finde en anden lydlig forklaring paa saadanne for-
holdsvis moderne fænomener end den gamle germanske om-
lyd, er det en fordel, og specielt gjælder dette i et tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>