Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Finnur Jónsson: Dyrenavne.
visa (SnE I 480—84), oksenavne i J>orgrímsJ)ula (SnE I 484)
osv. Allerede disse navne giver særdeles gode oplysninger.
Denne gamle navnegivning har hele tiden holdt sig på
Island. Der har kør og heste endnu deres særlige navne;
det vilde være af stor betydning, om man kunde samle så
mange heraf som muligt, da de, bortset fra deres kulturhi-
storiske betydning, har så megen sproglig værd.
At får også har deres navne, kunde i betragtning af
deres i reglen ret store mængde synes mærkeligt. Når en
ukyndig lader sit blik løbe over en flok på 100 får eller
flere, vil de for ham vise sig temlig ensartede, så at han
kunde mene, at höjst kun enkelte, og da særlig vædderne,
kunde få særlige navne. Men for den kyndige ejer eller
hyrden stiller sagen sig anderledes; han kender hvert enkelt,
har et fintmærkende öje for hvert enkelts ejendommeligheder,
ja kan inddele dem efter slægtskab og herkomst; og da
undrer man sig ikke over, at ethvert dyr har eller kan have
sit bestemte navn. Det er let at forstå, at sådanne navne
ikke spiller nogen rolle i oldlitteraturen; Kahle har da heller
ikke flere end — siger og skriver — to sådanne navne
(hvoraf det ene er Fleygir, vædder), men heraf må endogså
det ene udgå, da den géldingr, der (i Bósas.) er tale om og
som bærer navnet Skålkr, ikke er et ’gildet’ får, men ’en
gilding’ (evnuch), der vogter en kongedatter; han kaldes også
træ l i det følgende.
Kaster man et blik på et kort over den nordøstlige del
af Island, vil man langt inde i landet, inde imellem de øde
fjælde og heder (höjplateauer), finde gårdsnavnet Mödrudalur
(M. á Fjöllum, som det sædvanlig hedder); der er meget
ensomt, 4—5 timers ridt nord på til den næste ’fjæld’-gård,
der på sin vis ligger lige så ensomt, men disse gårde har
været bebyggede fra oldtiden af; grunden hertil er, at i
omegnene er der udmærkede betingelser for fåreavl. Ingen
steds i hele landet bliver fårene federe og triveligere, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
