Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Dyrenavne. 337
rette tid), Tvilem(b)sa (’med to lam’); Drotning (’det lam
som er først født’; ret ejendommeligt); Sumra (’den sommer-,
o: sent, fødte’); Féstra (’fostermoder’; fordi den tog sig af et
fremmed lam), jfr Tryggt.
Der er fremdeles en del navne, der beror på fårenes
egenskaber, udvortes skönhed i det hele, deres nytte og mæl-
kerigdom, og ligeledes på deres mindre gode egenskaber i så
henseende:
a. Grode egenskaber; Bubót (’Bo-bod’, som fremmer
boets mælkeforråd); — Fritagul (’den smukke gule’), Fjeleg
(’den tækkelige’), Snotra (d. s.), Sæld (’den trivelige, fede’),
Sjåieg (’den anselige’), Vænleg (d. s.), Netta (’den nette’),
Prút og Pryti (’den smukke), Siðprúð (’med smukke ma-
nerer’), Kurt og Kurteis (’den belevne’), Hirta (’den renlige’;
jfr a t hirta sig ’være renlig og holde sig pyntelig’), Unun
(’tfryd’). — Det smukke, stolte udseende fremhæves ved
Gytja (’gudinde’), Freyjay Rausn (’storladenhed’), Eetja
(’heltinde’).
b. Modsatte egenskaber: Geldagul (’den golde gule’);
Mæta (af motur ’træt’, ’forpustet’, på grund af dårlige lun-
ger); Ljóta-Móra (’den stygge mora’), Ljótun (også et kvinde-
navn; ’den stygge’), ó frít (d. s.), Gryla (egl. ’skræmsel’;
’den hæslige’), Gretla (’den i ansigtet rynkede’); Skjôta (egl.
’skindsæk’; den med stygt skind); nedsættende er også Rolla
(et ellers almindeligt navn om hunfår, dog altid i noget ned-
sættende betydning); — Svöng (’den sultne, forsultne’); —
Læta (egl. ’en som lædist’. som sniger sig, — går måske
mere på karakteren). — ôrœkja (egl. ’den lidet omhygge-
lige, forsömmelige’, således kaldt, fordi fåret forsömte sit lam).
B. Å ndelige egenskaber er man egenlig ikke vant til
at tale om hos får; dumhed er den eneste egenskab, man
har villet tillægge dem; at dette er urigtigt, vil flere af de
følgende navne klarlig vise.
Raskhed, livlighed, hårdhed vidner følgende navne om:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
