Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Finnur Jónsson: Dyrenavne.
Ákefö (’voldsomhed, ivrighed’), Elding (’lyn’), Pila og ör
(’en -pil*; jfr ”hurtig som en pil”), Fló (’loppe’; o: den der
springer og hopper); Skerpa og Harka (’hårdhed’ og ’udhol-
denhed’), Snör (’rask, hård’), Hrecfa (’fremfusende, dristig’;
jfr Tords bekendte tilnavn), Otra (forklaret som ”oturleg”,
o: livlig og fremfusende), Snegla (’hård, kraftig, umedgörlig’;
jfr Halles bekendte tilnavn). Skyhed og raskhed udtrykkes
ved flere navne: Brana (jfr brana ”audacter ruere” B. H.)y
Bredda (af bråftr?). Fåla (også brugt om fremfusende, vin-
dige fruentimre), Flenna (d. s.; jfr ”procax ancilla” B. H.-
ofte om løsagtige kvinder); Frekja (’voldsom og sky’), Gribba
(omtr. d. s.), Skvetta (egl. urolig, springende), Æsa (egl. en
som er æst) ophidset-sky), Örva (’rask, sky’; af örr)\ Erta
(’umedgörlig-sky’). — Gapa (’som med åben mund og hvæs-
ende farer mod hundene’, modig), Hremsa (d. s.; af hremma
’gribe fat i’). — Modsatte egenskaber er: Bræsa (’mat, lad’;
jfr dræsa: ”. . . et aliud quod gressum moratur” B. H.), Læpa
(omtr. d. s.), Mugga (’sløv’, med bibetydning af travrighed;
subst. mugga ’gnavenhed’), Ólund (’den gnavne’). — Lydda
(’den feje’); Lúpa (’ængstelig’; ad1lupa sig ’trække sig sky
og ængstelig tilbage’; lúpulegur bruges om forskræmte, mod-
løse börn. — Får, der altid bræger (og kan ligesom være
ynkelige, grædefærdige i tonen), benævnes: Blaftra (verb.
blaðra bruges i bet. ’at sludre’), B>ella (verb, relia bruges
om gnavne, halvgrædende börn, adj. rellóttur), Væla (verb.
væla ’at hyle’). — Na&ra (’den ondskabsfulde’), Nöp (noget
lignende; jfr a& vera i nöp vi& e-n ’at være ilde stemt mod
en’). — Gejlhed udtrykkes ved Pika (egl. cunnus) og
Púta (’hore’).
Spagfærdighed og rolighed finder sit udtryk i navne
som: Brúfta (jfr udtrykket stiltur sem brúða] brúða = dukke);
Spök, jRó, Róleg, Hæglát; Gæfa (af gæfur ’stilfærdig’), Gufa
(’stille’; også brugt om stilfærdige mennesker, i noget ringe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
