Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Jespersen: Stød og Synkope.
søer til ko, so (on. kÿr, sÿr, gammel akc. 1) tilstrækkelig
til at forklare stødet; det københavnske broerne (= forstæ-
derne) uden stød er sikkert den gamle traditionelle form,
medens bro1
erne med stød er nydannet efter ent. *) I hvert
fald hjælper hiatforklaringen ikke overfor roning, såning, sy-
ning, snoning med stød.
Om Kocks metodiske grundsætning, der får ham til at
antage gammel akc. 1 i flerstavelsesord, blot den findes hist
og her, skal jeg siden sige et par ord. Her vil jeg kort
göre opmærksom på en principiel m odsætning i anven-
delsen af analogiforklaringen: medens Kock og Peder-
sen især taler om analogi fra ubeslægtede ord af lignende
lydskikkelse (samme stavelsesantal og lign.), tror jeg at der
er en langt stærkere tilböjelighed hos de talende til, i det
öjeblik de skal bruge en form, at danne denne i overens-
stemmelse med en anden form af samme ord: syende, sy-
ning efter sy, svinske efter svin og svinsk osv. Den af Kock
antagne art analogi vil jo navnlig kunne göre sig gældende,
hvor der er en aldeles fastslået, gennemgribende overens-
stemmelse, så at en viss ordbygningsform altid eller så godt
som altid er forbunden med een og samme akcent; på denne
måde er på svensk eenstavelsesord og akcent 1 forbundne i
bevidstheden. Men såsnart vi kommer til tostavelsesformer,
har vi jo fra gammel tid haft nogle med akcent 1 ved si-
den af mange med akcent 2, og betingelserne for analogi-
virkninger i een bestemt retning har altså ikke været særlig
stærke. Noget lignende gælder om stød, og det vel at mærke
både efter min og Anders Pedersens teori: der har været
og er eenstavelsesformer med og uden stød og på den anden
side to- og flerstavelsesformer med stød. Der er her ikke
aldeles bestemte holdepunkter for sprogfølelsen, og den æn-
drer derfor i reglen heller ikke de gamle akcentforhold, selv
*) For at forklare skeer uden stød behøver vi altså ikke at mindes at
ordet tidligere har haft S. Frøer kender jeg kun med stød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
