Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Jespersen: Stød og Synkope.
existera* knap som talt form) | kele, aim. i køkkensprog for
kedel, kell, kiell, on. ketill | kegle af kegel | kjole, se ovf.; kioll
findes en sjælden gang overleveret, se J. Monrads Selvbio-
grafi s. 7 I knogle ved siden af knokkel | konge af konniny;
kony bruges foran navn som trykløs form | kugle af kugel
I mynde af mjøhund, myøende, miøend, on. mjóhundr \ en nögle
af nøgel (Holberg) sv. nyckel | et nögle af nøggel, on. hny-
kill? Ipenge af penning (sjælden i ent.) | pinse af pingiz, pin-
gets I skagle, sv. skackél, skakel, on. skçkull \ støvle av støvel,
støffuel I tøjle af iøyél (Holb.), on. tygill | vable af vabbel,
vaffle I vejle af oedel, weil. Disse ord kan ikke helt stilles
sammen med de andre, hvor der også er ”föjet et e til”, fx.
o
avne, on. ggn, gumme, øxe osv. (se listerne hos Jessen i Ar-
bøger f. nord. oldkyndh. 1867 s. 375, Falk og Torp, Dansk-
norskens lydhist. 1898 s. 176): dær har nemlig den oprin-
delige form een stavelse og akcent 1; når vi nu har to sta-
velser og akcent 2 (stødfrihed), kan det altså ikke skyldes
subtraktion af artiklen i ental, men udelukkende subtrak-
tion af r i flertalsformen. Fremdeles har vi klassen bredde,
dröjde, höjde, tyngde, vidde, dybde, længde, mængde, alle med
stød1) svarende til de opr. eenstavelsesformer uden -e; her
vil Kock (QF § 110) se tysk indflydelse, men der er intet i
vejen for at forklare dem som indfødte former, idet de hyp-
pigt forekommende bestemte former bredden osv. har dannet
udgangspunktet for subtraktion, hvorved man (ligesom ved
verden for verd) slap fri for den ubekvemme udlyd d, der
især efter en anden konsonant var noget man ikke var vant
til fra andre ord.2) Disse ord er talende vidnesbyrd om,
at man havde mindre imod at få tostavelsesord med stød
end mod at ændre tonelaget analogisk; dette viseB også ved
*) Ved siden af dy’bda findes også den forkortede form dybda, følge-
lig uden stød.
*) Halvden (hælften) findes næsten kun i forbindelse med den bestem-
te artikel i ”til hælvten”; som ubestemt form anfører nogle hælvt, andre
hælvte eller hælvde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
