Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 23
tagne ejendommeligheder ved skjalderimene (Arkiv X 125
ff.). Heller ikke her kan jeg følge Anders Pedersen, ti for
det förste findes der mellem Falks exempler flere, der har
akc. 2 i nynordiske sprog og sikkert altid har haft denne,
sålænge sprogstoffets akcentuelle tvedeling har været til. For
det andet passerer det her A. P. at han glemmer sin egen
indskrænkning i reglen om støds udvikling af synkopevoka-
len, nemlig efter ustemt konsonant: når r ikke tages med i
rim som våtr : bâti, likr : rihi, Knútr : úti, nætr :gæta, rítr :
Uta, Uhr :rihi eller t i slikt : likar, så skal det efter A. P.
s. 48 bero på at der var stød efter konsonanten, men som
han jo har sagt s. 40 ”man indser imidlertid let a t ... ved
en foregående ustemt konsonant var stemmebåndene for langt
fjærnede fra hinanden til, at en overgang som den nævnte
[til stød] let kunde indtræde”. Jeg behøver altså til gen-
drivelsen af hans rimteori slet ikke at lægge nogensomhelst
vægt på, at der selv med antagelsen af den er flere tilfælde,
som han kun kan klare ved hvad han kalder ”metrisk fri-
hed”. Hvad han i det hele skriver om dette tredie moment,
er hverken bevisende eller overbevisende.
YI.
Jeg kan fatte mig meget kort om det særlig vestjyske
stød, da det jo, som også erkendt af Anders Pedersen, er ind-
trådt uafhængigt af akcent 1 eller 2. Han tænker sig det
opstået af et h, der er fremgået som på islandsk af lange
lukkelyd. Jeg er mere tilböjelig til at tro at vi har haft
et Pj t, k med strubelukke samtidig med mundlukke, med
andre ord en ”skarp” (”ren”) tenuis som i de romanske sprog
osv., og at der så har fundet en forskydning sted med hen-
syn til tid, så at strube-tillukningen (men ikke oplukningen)
nu indtræder for mundtillukningen. Resultatet er ganske
det samme som i de af mig iagttagne nordengelske tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
