Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Jespersen: Stød og Synkope.
af stød (se Fonetik s. 615, Mod. Engl. Grammar I s. 414).
Dette passer både når lukkelyden kommer efter vokal og
efter konsonant. For det sidste tilfældes vedkommende skri-
ver A. P. s. 43, at han mellem forbindelsen ustemt l + 1og
stemt l + t tænker sig et mellemtrin med l halvvejs stemt
og halvvejs ustemt, skematisk udtrykt ”stemt 1+ ustemt l+t”;
men her vil det, skriver han videre, ”naturligvis let ske, at
den særlige /-artikulation under lydens ustemte del forsøm-
mes, og at der således mellem l og t falder en udånding
uden stemme og med neutral organstilling, altså-/*/-.. Yi
føres til også her at antage en art aspiration (h\ hvorfra
overgangen til strubelukke som før bemærket er let”. Jeg
anfører dette som et exempel på ”papirfonetik”; man prøve
at göre det efter, og man vil se hvor unaturligt det er her
at opgi tungespidsstillingen for l og indta en neutral stil-
ling — og så er det desuden uden den allerfjerneste betyd-
ning for forfatterens udviklinger, da det for ham væsentlige
jo er overgangen i strubehodet mellem åben og lukket stil-
ling, og den kan foregå lige let eller lige svært, hvordan så
end de øvre organers stilling er; og når nu lukket dernede
er dannet, biir det da endelig også ligegyldigt for hørevirk-
ningen, om organerne er i /-stillingen eller i en såkaldt ”neu-
tral” stilling. l)
*) Marius Kristensen (Ark. XV s. 50 og 58) bruger til forklaring af
det samme vestjyske stød sådanne udtryk som ”vanskeligheden ved at fast-
holde en langsomt aftagende tvetoppet aksent i stavelser, hvis afslutning
var tilböjelig til at danne skarpt afskåren aksent” — man prøve på at ud-
tale (eller blot på papiret at tegne et billede af) ”en langsomt aftagende tve-
toppet akcent”; for mig er det hele absolut gådefuldt. Der fortsættes med
delvis gentagelse nederst på samme side: ”Jo mere udpræget den lange stem-
te lyd har været, des vanskeligere har det været at fastholde en skarpt af-
skåren stavelseslutning fja men hvorfor så ikke opgi den?] og des nødven-
-digere måtte stødet være som hjælpemiddel til at fastholde den. På samme
måde kan vi også sige, at jo mere stavelseudlyden var tilböjelig til at af-
skære stavelsen skarpt, med andre ord, når en stemmeløs klusil fulgte efter
kort stemt lyd, jo vanskeligere måtte det være at fastholde en svagt dalen-
de tvetoppet aksent.” Det eneste jeg tror at forstå af dette, er at Marius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
