Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Jespersen: Stød og Synkope.
YII.
Det eneste punkt i Anders Pedersens bevisførelse for
den af ham opstillede formodning, jeg ikke ovenfor har om-
talt, er hans paralleller fra andre sprog. Den fra litauisk
s. 52 f. 1), hvorefter man endogså skimter stød i det urari-
ske (urjafetiske, urindoeuropæiske) grundsprog, er imidlertid
så løst underbygget at vi rolig kan la den ligge. Den an-
den parallel er fra livisk, hvor Yilh. Thomsen har fundet
stød og bestemt nogle regler for dets forekomst. Yi har
dær på den ene side stød svarende til finsk Æ
, på den
anden side stød, hvor en i finsk bevaret vokal er bort-
faldet — men ganske visst er der intet der tyder på at
disse bortfaldne vokaler en gang har været ustemte. Med al
beundring for Thomsens geni, der har fået så meget ud af
4—5 timers undersøgelser af een eneste indfødts udtale, kan
vi dog ikke formode at betingelserne for stødets opkomst
på livisk er nogenlunde udtömmende bestemt; i hvert fald
kan ligheden da kun bruges til at bestyrke en i forvejen
sandsynlig forklaring af de så meget bedre kendte forhold i
de nordiske sprog, ikke til at göre en ellers så uholdbar
teori som Anders Pedersens sandsynlig.
Jeg tror nu at ha modbeviist Anders Pedersens nye hy-
potese så grundigt som den slags hypoteser overhodet kan
modbevises. Men jeg tilstår at for min egen opfattelse (hvori
for resten min egen andel kun er meget beskeden i sammen-
ligning med hvad der skyldes Storm, Yerner og Kock og
andre på disse områder) kan der på forskningens nuværende
trin ikke føres noget absolut tvingende bevis. Men den har
den indre sandsynlighed, der viser sig i, at den på intet
punkt strider mod sproghistoriske eller fonetiske kendsger-
ninger, og at den på en naturlig måde forklarer fordelingen
*) Jeg gör opmærksom på, at det der et sted "synes” at være virkeligt
stöd, en halv side senere er blevet til "faktisk". Mærk også at det er den
”schleifende", ikke den "gestossene” tone, der biir til stød i lettisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
