Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 29
af det danske sprogstof i de to klasser, ord med stød og ord
uden stød. Denne opfattelse er da, kort skitseret, følgende:
Stødet kræver for det förste nordisk akc. 1; dernæst
kræver det en stemt lyd at udvikle sig i. *) Fremdeles må
vedkommende stavelse ikke være helt tryksvag, altså må
stemmebåndene være temmelig meget nærmede til hinanden
(sml. min Fonetik s. 354 if.), og den eller de stemte lyd må
ha en viss længde, så at stødet ikke udvikler sig ved kort
udlydende vokal eller ved kort vokal efterfulgt af den ual-
mindelig korte konsonant vi har i udlyd i ord som ven, vel,
fad, dog osv. Denne udlydende konsonant er, som Sweet
först har erkendt, kortere på dansk end konsonanter i til-
svarende stilling på andre sprog, så at udlændinge, hvad jeg
tit nok har erfaret, faktisk har svært ved at opfatte at der
er en konsonant. I rug, trug er det næsten umuligt at af-
göre om vi blot har en kort vokal u (plus det h, der på
dansk følger efter udlydende vokal) eller u -f rundet og på
grund af udlydsstillingen extrakort og ustemt åbent g. I
diftonger, som i jeg, mig, lov, hav, opståede af kort vokal +
kort hæmmelyd, har vi den samme korte forbindelse af to
korte stemte lyd, der ikke tilsteder stødets udvikling. 2)
I indlyd findes derimod ikke denne extraordinære kort-
hed; hvor vi har akc. 2 som i venner, padde, tælle, har vi
’) Dette sidste gælder også om livisk (Thomsen, Bei öringer mellem finske
og baltiske sprog 59 f. ”Stødtonen kan paa Livisk, omtrent som paa Dansk
og paa Lettisk, kun forekomme enten ved lange Vokaler ... eller ved korte
Vokaler efterfulgte af en stemt Lyd... Foran stemmeløse Konsonanter kan
Stødtonen aldrig forekomme”).
*) Når Marius Kristensen, Ark. XV 55, af behandlingen af diftongerne
slutter, at stødets opkomst falder for eller kort efter overgangen vokal -j-
frikativ ;> diftong (et af de punkter, som Anders Pedersen gir sin tilslutning),
kan jeg ikke følge ham deri; læren synes nemlig som sin forudsætning at
ha det, at diftonger i sig nødvendigt er lange, altså stødmodtagelige (sml.
s. 54: "En diftong må være modtagelig for stød, i alt fald er dette sandsyn-
ligt”). Men denne lære er ikke andet end et levn af antik prosodi, der ikke
passer på dansk: [ai] i mig forholder sig ganske som [ad] i fad osv. Jysk
[vœï\ for vej er det lydlovlige, rigsm, [vai’] skyldes analogi fra vejen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
