Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Logöman: Det s. k. passive nutidsparticip. 23
samme som: ”vi ser havet dragende sig tilbage”. Det sidste
maa, hvis det skal omskrives, enten lyde: vi ser at havet
drager sig tilbage eller: vi ser havet drage sig tilbage, alt-
saa enten med verbum finitum og at (ikke relativpronomen
som for omskrivelsen af part.) eller verbum infinitum.
Poestion anförer i sin lille Schwedische grammatik uden
kommentar som ”eine merkwürdige Anwendung des part,
pres.”: mitt ägande hus, hans innehafvomde fordran.
Prof. Axel Kock var saa venlig at göre mig opmærk-
som paa Tamms ”Tränne tyska ändelser” (1878) og at laane
mig sit eksemplar, da brosjyren er udsolgt. Til dens ind-
hold kommer jeg senere tilbage; her citerer jeg nogle -ende-
former fra den: til görende, i theres sittiende, dvs. ”under
det år då de sittia fore brödraschapit”, hådhe med giffuande
och i gen taghande; staar til swarande} og sml. især fra det
15de aarhundred: thed oss icke står till lidande med oss
stånder icke til liidhe at fra samme tekst. I Olaus Petris
Sv. Kr. siger Tamm videre : ”träffas flerestädes stodh icke till
lidandes, stadhen stodh icke till bestormande osv.” (s. 13).
Alle disse former omtales mere eller mindre udtrykke-
ligt som part. præs., skönt — og dette er interessant —
Tainm ikke nægter gerundial-karakteren af nogle blandt dem;
blot at han anser gerundial-karakteren at være udelukkende
tysk indflydelse; se nfr.
Forelöbig maa nu vor slutning være den at der i de tre
skandinaviske sprog findes verbalformer paa -ende og -ånde
(andi), som ikke altid med rette siges at være præs. part.
Thi som det blev udforligt forklaret m. h. t. det svenske
dragande, passer betydningen ikke, og hvad der galdt for
dette, gælder selvfölgeligt ogsaa for andre svenske, danske
og norske former. Det er ikkje farande kan ikke erstattes med
”der er ikke noget som farer” (eller noget som ikke farer)
men kun med: her kan man ikke fare, her er det ikke
muligt at fare, altsaa et verbum infinitum, ingen relativ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
