Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip.
staaende receptie, stilzwijgende voorwaarde osv. ‘) synes at
pege paa at betalende school (muligens tildels efter fransk
école payante, og, det skulde tilföjes, maaske ligesom dette
udtryk) maa forklares som eksempler paa den friere forbin-
delse, som vi her ovf. (s. 19) allerede har anfört beviser paa,
og se nedenfor s. 38.
Paa oldfrisisk findes former som to betande) kethande
osv. (zu blissen, verkünden) i stort flertal ved siden af to
nimane, to farane (Grimm, 11. 129 [113]). Dette er nu
interessant for formens skyld, men s. 68 (64 og 65) citerer
Grimm: tha drivande and tha dreganda fra Richthofen 123 b,
5 og anfører daz man mohte getriben und getragen som ana-
logt, ganske med rette; dog kan man kun billige hans over-
sættelse das treibende und das tragende, naar man betænker,
at det hele staar under en paragraf med overskrift: ”partic.
præs. transitiver verba passivisch gesetzt”. Bedre vilde det
være: ”was zu treiben und zu tragen ist”.
Y-i har allerede för omtalt det ags. ”participium neces-
sitatis” (men navnet gerundivus er af flere grunde at fore-
trække) to donde\ se Sievers, 3 udg. § 350 og samme sprogs
flektierte inf. ib. § 363 (enne, anne, onne osv.) hvorfor der
imidlertid i senere tekster findes den os interesserende va-
riant paa -ende. Altsaa baade for gerundium og gerundivus
findes der -ende-former ved siden af -enne-formerne. Ek-
sempler i den E. E. T. S.’s Rule of S. Benet, London 1888,
Introd. s. LX1I, § 89 følg.: to campienne) militaturus; to
campienåe, militanda; en mærkelig form ib. § 90: hvor
glossen til de adhibendis ad consilium fratribus lyder: be
gegearnenàum to ræde gebrofrra.
Altsaa kan paa ags. (to) secgande betyde baade dicendus
^ Men mon ikke det velbekendte roerende en onroerende goederen gi-
ver et heldigt analogon? Det er lige saa lidt som liggende fæ gods som
(ikke) rörer sig, men det som ikke er skikket til at röres. Sml. ogsaa nht.
fahrende habe = tragbares gut (Grimm, 11. 68) og jvf. det franske meubles
og immeubles, dvs. mobilia og immobilia for *movibilia og Hmmovibilia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
