- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
64

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 Finnur Jónsson: Oldisl. ordsprog.
det)’ (fortsættes med ’end at göre det el. det’), o: om noget
man hellere skulde foretage sig.
1 1 . api — margr verðr a f aurum api Håv 75
Sml. auðr.
’Mange bliver tåber af rigdom’. Aurum beror her gan-
ske vist på konjektur, hds. har aflcuðrom, hvilket er menings-
løst. A f çftrum vilde ikke give god mening i sammenhængen
og rettelsen støttes ved det under au&r anførte ordsprog.
1 2 . ardr — betri er sigandi arfrr en snúandi Bisk
I 139.
’Bedre er en langsomt glidende plov end en ”snoende”’.
Sigandi kan næppe betyde andet end ’langsomt glidende’
(”langsom og dybt gående” mener GY); modsætning hertil
skulde så naturligvis indeholdes i det andet part., snúandij
men hvad enten dette tages aktivt eller passivt (’vendende
sig’, eller ’som skal vendes’), er det ikke let at se, hvori
modsætningen ligger. GY aksepterer dr. H. Schevings ret-
telse svifandi o: ’gående let og hurtig uden at trænge dybt
ned’, overfladisk; dette vilde give nogenlunde god mening,
men rettelsen forekommer mig dog ret tvivlsom. Kan snú-
andi ligefrem betyde ’hurtig i vendingen’?
13. arfr — flaira er i arf at taka en aufræfi ein K.
’Meget andet kan arves end rigdom’. Findes også i GJ.
14. årgali — eldisk árgalinn nú Mork 51.
’Nu bliver årle-galeren (hanen) nok gammel’. Dette
sagde Haldor Snorrason spydigt, da kong Harald Hårdråde
sendte ham bud om at sende sig nogle ræveskind for at
lægge dem over sin sæng (for varmens skyld). Næppe er
det dog en sætning som Haldor selv har formet i öjeblikket,
men et gammelt ordsprog; årgali findes ellers ikke, men må
snarest henføres til digtersproget.
15. argr (jfr þræll) — argr er så at engu verndar K.
’Fej (ussel) er den som ikke værger sig mod noget’.
Verndar er sproglig umuligt og må være skrevet ved distrak-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free