Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
hann son Fornjóts, brófrur Ægis ok Elds, og s. 332: Hvernig
skal kenna eld? Svå at kalia hann bróður Vinds ok Æ gis.
Endvidere Fornaldarsögur II s. 3, som opstiller følgende
stamtavle:
Fornjótr
^ - — —
Hlér. Logi. Kåri.
I SnE.’s navneremser opregnes de tre brødre Eldr, Æ gir
og Vindr blandt jættebenævnelser i samme halvvers (SnE. I
s. 550). Skönt vi ikke ved noget om Surts afstamning kan
vi dog af hans væsen som ildjætte drage den slutning, at
jætten Eldr eller Logi var en af hans allernærmeste slægt-
ninge. Hans nære slægtskab med ilden viser sig også i v.
521-2: Surtr ferr sunnan meft sviga lævi, hvor sviga læ måske
er en omskrivning for jætten Eldr, og ikke for ilden som
naturfænomen, eller i hvert fald, ligesom Surtar sefi på vort
sted, svæver på grænsen mellem det personificerede og det
naturlige begreb *). Jeg vover altså at påstå, at det må
have ligget nærmere for Vçluspâ-skjaldens samtidige att
tænke på jætten Eldr eller Logi end på nogen anden jætte,
når de hørte tale om ’Surts slægtning’ 2).
Så snart vi har forstået, at Surtar sefi er en omskriv-
ning for jætten Eldr {Logi) eller hans element, ilden, kom-
mer også gleypir, som tolkerne har været i den störste for-
legenhed med, til sin fulde ret, Gleypa er synonymt med
svelga, som hyppig bruges om ilden 3). Dette viser, at vi
er på den rigtige vej.
*) En lignende dobbelttydig svæven mellem naturskildring og myte
finder vi i Skúli J>orsteinssons vers Giens bedja veâr gydju &c., FJ., Skjal-
dedigtning I A s. 306, B s. 284.
a) Dette er ikke nogen ny tolkning. Allerede Finnur Magnusson synes
at have forstået Surtar sefi som betegnelse for ild (Den ældre Edda, overs.
ved FM., I s. 48\ og det samme gör endnu Bydberg i sine Undersökningar
i Germanisk Mythologi I s. 332.
s) Jfr. Ynglingatal v. 41"4: Oh Visburs vilja byrgi sævar niår svelga
knåtti; v. 298“4: hrœ Åleifs plgyldir svalg. Sturla, Håkonarkvicta Fms. IX,
s. 356: Svalg hvert hús heitum munni vidar hundr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
