Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 139
Mod denne tolkning vil man indvende, at v. 477"8, så-
ledes fortolket, ikke stemmer med Fjols. v. 20, hvor det
hedder om Mímameiðr i sidste halvvers:
vid pat hann ýellr.
er fæstan varir:
flærat *) hann eldr né jårn.
Dertil skal jeg bemærke, at et så sent digt som Fjçl-
8vinnsmál — som formentlig ikke er ældre end fra slutningen
af det 12. århundrede 2) — ikke kan være afgörende for vor
tolkning af Vçduspa. Dertil kommer, att læsemåden *
’flæraf
ikke er sikker. I AM. 738, 4° (Bugge O), som Bugge an-
ser for at være det bedste af de håndskrifter, som indehol-
der Gróg. og Fjçls. (se fortalen til hans udg. s. XLIY), og
i Ny kgl. Saml 1109 fol. (Bugge C) står flær hann eldr né
jårn, som kan betyde: ’ild fortærer den og ikke jærn’ 3).
Hvis dette er den rigtige tekst, stemmer indholdet fuldstæn-
dig med Ysp. v. 477~8, således som det er tolket ovenfor.
Fra v. 477“8 falder der nu et klart lys over det fore-
gående. I v. 462 må kyndisk tages i sin naturlige og sæd-
vanlige betydning : ’antændes’; det kan ikke være præteritum
af kynna — præteritum passer slet ikke i sammenhængen
(jfr. leika, præs.) — og endnu mindre præs. af et imaginært
verbum kynda = kynna, som ellers ikke kan påvises. Og
subjektet til kyndisk, mjçtutfr, må være en betegnelse for
verdensasken, altså væsentlig ensbetydende, om end icke for-
melt identisk med mjgtviðt i v. 2. Mjgtviðr synes at be-
’) Således (flær at) de fleste håndskrifter; flær betyder egentlig ’flår’,
d. v. s. ’fortærer udvendig fra1
, ’ødelægger’; der synes ikke at være grund
til at rette det til fellir (eller flærat .. . eldr til flærat eld — et træ kan
jo ikke flygte); man synes at have kunnet sige flå i denne betydning om
ilden; jfr Jþjóiíólfs Ynglingatal v. 295~8: ok glódfjalgr ggrvar legsti sonr
Fornjóts a f Svia jg fri.
l) Det har flere berøringspunkter med Sólarljóct og syne3 at være om-
trent samtidigt med dette digt. Bægge digte er sikkert islandske.
8) Jfr. Sig. sk. v. 40: Unna einum né ýmissum og Gerings Wörterbuch
under né, 2 (spalte 721l-ao).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
