- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
145

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn M. ólsen: Til Eddakvadene. 145
som dette sted er tolket ovenfor (jfr v. 27—28). Forfatte-
ren til Fjöls. synes at have kendt disse vers i Ysp. og for-
stået dem på samme måde som jeg. I et folkeligt digt,
som næppe er ældre end c. 1300, optræder Surtr endnu lys-
levende. Digtet er indflettet i det i flere henseender ejen-
dommelige folkesagn, som går under navn af Bergbúaþáttr;
det lægges en jætte i munden, og da det selv betegner sig
som flokkr, kunde det passende kaldes Bergbúaflokkr J). Der
finder vi følgende halvvers:
pveräir 2) åttboga 3) urctar
— ek fer gneppr *) a f nékkvi
niftr til Surts ins svarta

- sveit — i éldinn heita. 8)
Åbenbart er Surtr her en personifikation af den under-
jordiske, vulkanske ild. Dette fremgår også af sammen-
hængen med det foregående, hvor der gives en i höj grad
anskuelig og levende skildring af forestående vulkanske ud-
brud. Over hovedet afgiver dette digt en höjst oplysende
illustration til Ysp., som digteren synes at have kendt6).
Den rolle, Surtr spiller i Vsp., synes altså ubetinget at være
påvirket af islandske forestillinger.
V. 50—52. Jeg kan fuldstændig slutte mig til Axel
Olriks energiske protest7) mod Bugges rettelse af Múspells
lýfrir (v. 51), som står i alle håndskrifter, till Heljar lýðir.
Derimod synes det udfald, han samtidig gör mod ”Snorres
mytegeografiske system” at være et slag i luften, idet verset,
*) Det sædvanlige navn er Hellisvisur, se fortalen til Ghidbr. Vigfús-
sons udg. s. VIII.
*) Subjektet er vistnok þórr, som nævnes lige i forvejen.
9) G-udbr. Vigfússons rettelse for åttbogi.
*) Synes at være fejl for gneypr.
s) Bergbúa þ., Gr. V.’s udg., s. 127. Prosaisk ordfølge: þverðir sveit
uräar áttboga ; ek fer gneypr a f nekkvi nidr til Surts ins svarta i eldinn heita.
6) Jfr. B. S. Phillpotts i Arkiv f. n. filol. X XI, N. F. XVII s. 25—26.
’) ürb. f. n. oldk. og hist. 1902 s. 222 n. u. t.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXX, NY FÖLJD XXVI. 1 0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free