Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 149
og, om end kun indirekte, støtter de Snorres vidnesbyrd om
en ildverden i syd ved navn Múspell.
En af Axel Olriks indvendinger mod denne ildverden
er, at den store rolle, som den spiller i Snorres kosmogoni,
er ganske fremmed for Eddakvadene. I følge Snorre opstår
urjætten Ymer, og igennem ham hele verden, ved veksel-
virkning mellem varmen fra den sydlige flammeverden og
kulden fra den nordlige frostverden (Niflheimr med Elivågar),
mellem hvilke Ginnungagap breder sig. Hertil bemær-
ker Axel Olrik: ”Vafþr., som er Snorres kilde for kos-
mogonien, kender kun en verdensoprindelse fra frost” 1).
Hvad siger da selve Vafþr.? På Odins spörsmål, hvorfra
Aurgelmir (= Ymer) stammede, svarer Vafþrúdnir: Ór Éli-
vágum / stukku eitrdropar, / svá óx1 unz ór vart jgtunn.
Alt kommer her an på tolkningen af ordet eitrdropar. At
dets første sammensætningsled eitr- her som så ofte betegner
et stof der udmærker sig ved den höjeste grad af kulde 2),
altså nærmest er synonymt med ’is’, må man give Axel
Olrik ret i. Men det sidste sammensætningsled -dropar for-
udsætter i følge sin betydning en påvirkning af varme.
Det er kun ved hjælp af varme, at man af is kan frem-
bringe dråber. Denne simple naturlov har dog vel stået lige
så klart for digteren af Vafþr. som for os. Yed at lade
Ymer opstå af eitrdropar antyder han, at urjætten er bleven
Váli I byggva vé goeta, j þá es sloknar Surta logi. j Móði ok Magni j skulu
Mjpllni hafa / Vingnis at vígþroti. Heraf udleder Axel Olrik den slutning,
at "Surts lue (i følge Vafþr.) kun hjemsøger gudernes boliger”, "ikke en-
gang hele guderiget". end sige "hele verden” (Arb. f. n. Oldk. 1902 s. 196
jfr. s. 198). Dette er dog at stille sagen på hovedet. Hvorledes kan de nye
herskere "råde over de gamle guders ejendomme" eller "bebo deres hellig-
domme", når de er opbrændte? Tors hammer, som dog vel må regnes til de
gamle guders ejendomme, slipper jo uskadt fra ilden. Nej, meningen i Vafþr.
må være, at Surts lue fortærer alt, kun ikke de gamle guders dyreste kost-
barheder og helligdomme, som skal kommo de nye herskere til gode.
*) Årb. f. n. Oldk. og hist. 1902, s. 228—229.
a) Skjaldene bruger eitrkaldr, eitrsvalr i betydningen ’iskold1 (se Lex.
poet. under disse ord).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
