Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene.
ildverden i syd ikke direkte har nogen støtte i de gamle
kvad, vi nu kender, men indirekte har den støttepunkter
både i nordgermanske og i sydgermanske kilder. At Mús-
pell og ’ild’ er beslægtede eller næsten identiske begreber,
fremgår, som vi har set, tydelig af Ysp. v. 53 sammenlignet
med Lokas. v. 42, som viser, at Muspellssönnerne (-mæn-
dene) var ildjætter, Surts brødre, samt af det tilsvarende
ords (oht. mûspilli. osaks. mûdspelli) anvendelse i tyske kilder
i betydningen ’verdensfortærende ild’. Muspellssönnerne
(-mændene) må dog vel have haft et blivende opholdssted,
inden de drog frem til den sidste kamp, og deres navn og
væsen synes at antyde, at de er udgåede fra en ildverden,
som man i så fald, i følge de klimatiske forhold, selvfølgelig
må have tænkt sig beliggende ved verdens søndre ende.
Det er også værd at lægge mærke til, at uagtet de tyske
digte væsentlig skildrer den kristne dommedag, spiller mûd-
spelli eller mûspilli hos dem væsentlig den samme rolle ved
verdensundergangen som Muspells-mændene, deriblandt Surtr
med sin ild, spiller i Yöluspá. Denne overensstemmelse i
navn og funktion synes at tale for, at de tyske digte her i
deres skildring af den kristne dommedag har bevaret en
fossil rest af gammel germansk folketro. Af stor betydning
er også den negative kendsgærning, at man ikke bar kunnet
påvise noget sidestykke til navnet Mûspell, mûdspelli, mûs-
pilli i den oldkristelige latinske litteratur *). De tyske kil-
der viser, at forestillingen om verdens tilintetgørelse ved ild,
som klarest fremtræder i Yöluspá, men dog også antydes i
Yafþrúdnism ål2), er urgammel blandt de germanske folk,
*) Bugge afleder ordet af lat. mundus og spell, ”tale, forkyndelse, bad-
skab, profeti", og sammenligner det med det latinske udtryk consummatio
mundi, brugt om verdensundergangen. Men "verdens tale”, "verdens spå-
dom” er ikke nogen passende betegnelse for verdensbrandon, og analogien
med consummatio mundi halter.
*) Vafþr. v. 50—51 (jfr. v. 17—18). Odin spörger: Hverir ráða Æ sir j
eignum goda, / þá es sloknar Surta logiï VafþrúSnir svarer: Vîtitarr ok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
