Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 153
være enestående. Detter og Heinzel opfatter sol valtiva som
en kending for ’sværd’, apposition til sviga lævi i 2. versi.,
altså sol som en dativform for sólu. Men selv om man ser
bort fra, aten dativform sól ellers ikke forekommer i Edda-
kvadene —Ysp. har på to steder sólu i dat. (382 og 642)
— førerdenne tolkning til en utålelig pleonasme, idet der
så, som D. og H. selv bemærker, vilde foreligge ”en tre-
dobbelt betegnelse for det samme begreb” (sviga læ, sver&y
sól valtiva).
Den simple tolkning ligger lige for. I prosaisk ord-
følge vilde sætningen lyde: skinn sol a f sverði valtiva *),
som kan oversættes ’solen skinner fra kampgudernes sværd’.
Enkelttallet sver&i står for flertallet, idet digteren tæn-
ker på det sværd, der bæres af hver enkelt i kampgudernes
skare. Denne sprogbrug er ret almindelig, når der er tale
om legemsdele. ”Navne på legemsdele, som hos hvert indi-
vid kun forekommer i ental, havde fra gammel tid af util-
böjelighed for flertalsformen” 2). Men den har en större ud-
strækning. Almindelige brugsgenstande eller redskaber, som
på en måde hører med til en persons daglige udstyr, og
hvoraf hvert individ kun benytter et enkelt eksemplar, især
klædningsstykker, våben el. lign., viser den samme tilbøjelighed
til entalsformen som legemsdelene. Som et eksempel instar
‘) Lignende afvigelser fra prosaisk ordfølge forekommer oftere i Vsp.
I v. 845 styres genitiven Våla af halvversets sidste ord pgrmum (jfr. min
tolkning af dette sted i det foregående). I v. 373-4 indskydes ordene ór
golli mellem det styrende ord og genitiven. I v. 441 har man of ragnargk
rgmm sigtiva, hvor den sædvanlige ordfølge vilde være of rgmm ragnargk
sigtiva. I v. 197~® adskilles præpositionen of fra sin kasus ved et mellem-
liggende ord. Og flere eksempler kunde anføres.
2) Falk og Torp, Dansk-norskens lydlære § 49. Af eksempler kan an-
føres: litit er nef vårt, en breidar fjadrar Bisk. I s. 64715; stungu allir neß
i feid Agrip, Dahlerups udg., sp. 55®; sjå mactr hefir alhnjgk dregit burst
ór nefi oss Ölk., Gerings udg. s. 202; þar munu seggir . . hvitinga hgfåi
ncema Goctrkv. II v. 48; þeir dräpu nidr hgfdi Óh., Kria 1849, s. 4532;
komit ór brjósti Gotna Hamct. v. 23; þeim vard ekki á munni Sturl.3 I
s. 53128,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
