Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 155
jættehærs udgangspunkt for der at rente på det truende an-
greb. Af det følgende ses, at jættehæren først bevæger sig
henad jorden, gennem bjærgfulde egne (grjôtbjçrg gnata, en
gifr rata 1)), beboede af mennesker, som selvfølgelig må dø
i det öjeblik, jætteskaren drager hen over dem (tro&a halir 2)
helveg) — så afbrydes pludselig fremrykningen af et krak:
en himinn Jclofnar, og i næste vers (53) begynder så skil-
dringen af kampen.Det synes at være klart af sammenhæn-
gen, at den katastrofe, som betegnes ved ordene en himinn
klofnar, er et overgangsled mellem jætternes fremrykning og
den påfølgende kamp; den afslutter den første og indleder den
sidste. Åbenbart har digteren ved disse ord villet antyde det
første sammenstød mellem jættehæren og guderne, som bevir-
ker, at fremrykningen standser og kampen begynder. Med
andre ord: himlensspaltning er en følge af dette første sam-
menstød, som skildres ved dets følger. Heraf synes man igen
at kunne slutte, at sammenstødet, i følge digterens tanke-
gang, finder sted ikke langt fra himmelranden; ellers vilde
det næppe kunne have en så skæbnesvanger følge. Og at
stedet må være i nærheden af den østlige himmelrand, frem-
*) Man er ikke berettiget til at tage de fleste og bedste håndskrifters
”rata” i samme betydning som hrata (’styrte’, ’falde’). Vel forekommer
rata i en lignende, dog uegentlig, betydning i Gripisspå v. 36. Men dette sene
digt beviser ikke noget for Vsp’s vedkommende. Det kan ikke være dig-
terens mening, at ”troldene styrter” under deres fremrykning. Man må tage
rata i ordets sædvanlige betydning ’vandre (frem)’, eller måske endnu bedre
i betydningen ’finde vej’, som er almindelig i nyislandsk og sikkert er meget
gammel (jfr. rata ehn., ’finde vej frem til en’, ’finde’, Fritzner1 rata 2). Tan-
ken er: Klipper bæver (under de fremrykkende jætters vægt), men alligevel
finder troldene vejen frem. Ligesom intetkönsordet troll betyder intetköns-
ordet gifr egentlig en ’troldkvinde’, men kan ligesom troll være generel be-
tegnelse for trolde overhoved, uden hensyn til kön (jfr. intetkönsordet hross,
som egentlig betyder ’hoppe’, men kan betyde ’hest’ overhovedet). Her står
gifr i generel betydning.
*) Halir betegner selvfølgelig som altid ’mænd’, ’mennesker’, og ikke
"Hels beboere”(!). Det er vel overflødigt at bemærke, at det ikke er alle
mennesker, som omkommer ved denne lejlighed, men kun de, som findes på
jætternes vej. Dette fremgår både af sammenhængen og af sammenligning
med v. 567-8: munu halir allir heimstçS ryâja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
