Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
går af den kendsgærning, at de to jættehære, inden de for-
ener sig under Surts anførsel, kommer fra øst (v. 50—51).
Under den forudsætning, at v. 52 skildrer det sidste
stadium af jætternes fremrykning, bliver således overgangen
til det følgende, nemlig skildringen af kampen i v. 53 o.
s. v., let og naturlig. Lad os da se, om denne forudsætning
står sin prøve, når vi sammenligner v. 52 med det foregå-
ende (v. 50—51).
Hovedgrunden til Bugges rettelse Beljar ly&r for Miss-
pells lýðir i v. 51 var, som vi har set, en modsigelse, som
han mente at finde mellem Muspellsmændenes fremtræden i
v. 51 og Surts fremtræden i v. 52. Ligesom alle tidligere
forskere opfattede lian v. 52 som absolut sideordnet med de
to foregående vers og mente at have for sig en på tre vers
fordelt fremstilling af jættehærens fremrykning i tre adskilte
afdelinger, som samtidig stormer frem til angreb. Med denne
opfattelse som udgangspunkt, havner man — forudsat, at
Surtr er en af Muspellsmændene, hvad der ikke er nogen
grund til at tvivle om — i den modsigelse, at Surtr på en
gang kommer både fra øst sammen med de andre Muspells-
mænd (v. 51) og i en skare for sig fra syd (v. 52).
Denne modsigelse svinder som dug for solen, når man har
forstået, at v. 52 skildrer et senere stadium i jætternes frem-
rykning end v. 50—51. Først drager jættehæren frem i to
adskilte hovedafdelinger, den ene afdeling agende, den an-
den sejlende. I den skare, der kommer til søs, er Muspells-
mændene, og iblandt dem, selvfølgelig, Surtr som deres, og
måske hele skarens 1), fører. Efter at de to skarer har for-
J) Vel står der, at ”Loke styrer”, d. v. s. står ved roret. Men deraf
følger ikke, at Loke er føreren. Man har i den gamle litteratur flere eks-
empler på, at en underordnet mand står ved roret. Jfr. Egils s. k. 56, FJ.
Khavn, s. 195 (Ketill hçdr ved roret, kong Erik fører); Flat. I s. 405 frem-
hæves det udtrykkelig, at kong Olaf styrede selv sit skib og derpå befalede
en anden at tage roret (jfr. Flat. I s. 194). Det ligger ellers i sagens na-
tur, at Loke måtte egne sig bedre til at stå ved roret end en af Muspells-
mændene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
