Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 161
det kunde dog måske langt ude være beslægtet dermed. Som
bekendt har ordet hrim både i ældre og nyere norsk-islandsk
dels betydningen ’rim’, dels betydningen ’sod’. Det afledes
ligesom de beslægtede ord i andre germanske sprog af idg.
rod *kreiy ’berøre’, ’strejfe’. Betydningerne ’rim’ og ’sod’ for-
enes i den ældre ’noget påstrøget’”. I ags. har man ved
siden af hrim, mase., i bet. ’rim’ et andet ord hrûm, mase.,
der betyder ’sod’. Dette ags. hrûm afleder Falk og Torp af
idg. rod *kreUj en siderod til idg. *Jcrei*). Det synes ikke
at være altfor dristigt at formode, at man i oldnorsk-old-
islandsk har haft et til ags. hrûm svarende ord *hrúm, neutr.(?)
i de samme indbyrdes beslægtede betydninger som hrím (’rim’,
’sod’). Af et sådant *hrúm er Hrýmr en regelret afledning.
I hvert fald har man her i et beslægtet sprog et ord, som
Hrýmr uden itvang lader sig aflede af. Denne afledning pas-
ser godt med Snorres vidnesbyrd, at H. er fører for rimtur-
serne, og med Ysp., som lader ham komme fra kuldens hjem
i nordost. Hans ledsagere, rimturserne, omtales ikke i digtet,
men underforstås. For digterens samtid var det tilstrække-
ligt at nævne føreren. På samme måde optræder Surtr i
v. 52 som repræsentant for hele jættehæren 2).
De i umiddelbar tilslutning til Hrýmr i v. 50 nævnte
jætteskikkelser, Midgårdsormen, örnen og ligslugeren Nidfçlr3),
*) Jfr. Falk og Torp Etymol, ordbog under rim I.
*) Flere eksempler anfører Detter & Heinzel i deres anmærkning til
Vsp. v. 47* (= Bugge v. 501).
3) Denne læsemåde, som støttes af de to af hinanden uafhængige recen-
sioner, H. og SnE. håndskrifterne, bör sikkert foretrækkes for neffglr (R).
Når man sammenligner Vsp. v. 397-9 {þar saug Nidhgggr nái framgengna1
sleit vargr vera) og v. 66 (þar Jcømr enn dimmi dreki fljúgandi . . . berr
sér í fjgdrum Nidhgggr nái), kan man ikke være i tvivl om, at N id fgir
kun er et andet oavn for ”den mörke drage”, ligslugeren Nidhgggr. For-
vanskningen i R stammer sikkert fra mundtlig overlevering. Et overleve-
ringsmedium, som mente, at ari var subjekt ikke blot til hlakkar men også
til slitr, indsatte et til örnen passende epitet i stedet for det oprindelige
Nidfglr, som stod utydelig for hans erindring. Måske har en reminiscens
fra Alv. 2 (Jhvi estu svå fg lr um nasar? vastu i nótt med wá?) virket ind
ARKIV FÖR KORDISK FILOLOGI XXX, KT FÖLJD XXVI. 1 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
