Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boer: Stødet i dansk. 2 3 7
der analogien en betydelig rolle, og Jespersen kan da næppe
bebrejde sin modstander, at han må antage mange analogi-
dannelser, da han selv ligeledes er nødt til i mange tilfælde
at tage sin tilflugt til samme udvej, — hvad der iøvrigt
forstår sig af sig selv.
Jeg vender nu tilbage til Pedersen, som derpå kriti-
serer de ældre teorier om årsagerne til stødets oprindelse.
Hans polemik imod Johan Storms opfattelse, som ikke længer
liar mange tilhængere, forbigår jeg. Af stor vægt er der-
imod hans argumenter imod Verner, hvis teori beror på
følgende antagelser: 1 . at accent 1 i urn. havde stigende
portamento, 2 . at den musikalske accents top blev forskudt
til stavelsens slutning og derpå outreret, hvorpå den voldte
strubelukke. Måske står Pedersen ingensteds så stærk som
her. Dette stigende portamento ved accent 1 er en formod-
ning, hvortil forholdene i dialekterne ingen anledning giver.
Endvidere: ved et stigende portamento ligger den kromatiske
accents top ved stavelsens slutning; den kan altså ikke for-
skydes derhen. Men om man antager, att toppen lå i midten,
så er en sådan forskydning i og for sig usandsynlig, ti om
end det exspiratoriske forte ikke altid er ledsaget af den
højeste musikalske tone, vil dog i sådanne fald, hvor denne
kongruens mangler, en spontan forandring af forholdene
snarere gå i en retning, der fører det stærke tryk og tone-
højden nærmere til end længere fra hinanden end de var
før. Fremdeles er det ikke meget sandsynligt, at en sådan
kromatisk accent bliver outreret udover det rimelige, endsige
i et sprog, hvor tonebevægelsen er så ubetydelig som i dansk.
Og det er heller ikke antageligt, at den postulerede bevæ-
gelse i ordenes regelmæssige artikulation skulde have ført
til, at stemmen ’knækker over’. Aldeles slående er også
den indvending, at hvis et stigende portamento er grund
til stødets opståen, må det vække forbavselse, at der aldrig
optræder noget stød ved acc. 2 . Yed acc. 1 har vi en jævn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
