Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Boer: Stødet i dansk.
formode en forlængelse af liquida foran en ustemt konso-
nant 1), og desuden må man her efter Jespersen antage ’en
umotiveret overgang fra kort til lang og tilbage til kort
konsonant’.
Her slår Pedersen Jespersen med hans eget argument.
Men alligevel beviser han heller ikke, at l i folk har været
ustemt, og jeg tvivler med Jespersen på rigtigheden af hans
forklaring. Han beviser kun, at der står a priori intet
i vejen for denne antagelse. Derimod gentager Jespersen s.
11, at dette l har været for kort til at få stød. Heller ikke
derfor anføres der noget bevis, men i og for sig er det mu-
ligt, og det kommer an på teoriernes indre sandsynlighed,
hvad man skal tro om disse enkeltheder 2). Men her må
det konstateres, at man af disse ord ikke kan udlede et ar-
gument for portamentoteorien. Og det samme gælder om
modsætningen ven — venn’en, hvor Jespersen gør en minimal
forskel i kvantiteten af n ansvarlig for stødets optræden
resp. dets udebliven, medens Pedersen lader stødet opstå i
en synkoperet form af et oprindeligt trestavelsesord. Her kan
der heller ikke være tale om grunde for den ene eller den
anden teori, men kun om to forklaringer af et fænomen efter
to teorier, som fra disse ords standpunkt er lige mulige.
Efter en redegørelse for komposita, som vi i denne sam-
menhæng kan forbigå, omtaler Pedersen kort Marius Kristen-
sens teori (Arkiv 15), som går ud på, at stødet er opstået
ved en tilbøjelighed til at fastholde en skarp afskåren sta-
velseslutning. Han spørger, hvordan man kunde ønske at
fastholde noget, som ikke var tilstede i forvejen, og for det
tilfælde, at man vilde antage at en sådan skarp afskåren
slutning fandtes, hvor den så var kommet fra, da den op-
rindelig ikke hører til accent 1. Derpå går han over til
sin egen teori. Men her kan man gærne straks give mod-
*) Sml. dog Jespersen s. 30.
2) Analogien af skowe. som forkortes til skow, er ikke nogen analogi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
