- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
53

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 6B
z w 1
!) l ). ííár det siges, at en ulykkelig mand 1er af alting,
virker det i höj grad stødende. Ulykke plejer ikke at frem-
kalde latter. Ordet resall passer ikke i denne sammenhæng
og er Åbenbart forvansket Dette bliver endnu klarere, når
man ser dette vers i forbindelse med de te foregående og
de fem efterfølgende, som alle handler om tåben (heimskr,
ôs’iotr m’iiïi ) og de dumheder, han gör sig skyldig
I. Når man beholder læsemåden vesall, falder v. 22 helt
ud af sammenhængen. Omgivelserne tyder på, at vesa/l
tiår fortrængt et ord af betydningen ’enfoldig’, ’dum’, ’tåbeligt
Derpå tyder også det sidste halvvers: hitIci hann veit, es
larm rita pt/ifri osv., som fremhæver vedkommendes mangel-
fulde viden eller forstand. Gudbr. Yigfusson har altså set
-rigtig, når han i Opb. indsætter ósnofr for vesalL Dog tror
jeg snarere, at ósviðr, som optræder både i det nærmest
foregående og det nærmest efterfølgende vers, er det rigtige.
Dette sted kan ikke tjene som bevis for, at v i forlyd
kan allitterere med vokal.
V. 245: ’”
pot peir vrn hann f å r lesP E.
Her forandrer de sidste udgivere ”em” tili o f som jeg
tror med urette. For um (d. v. s. umb) taler umhlassamr,
timblesmufte (Støckh. Horn. s. 1422
5 og 1203), umlesandi,
j umlestr, awlesfrai ma-Ùv (Fritzner 2). Dog finder man i Stockh,
Horn. s. 525: pat hann enn verùa^ at maðr vonsk d pat at
lem of aà’ra ok hafa vpjn Ifdo manna. Men de anførte
sammensætninger synes at vise, att innh er gammelt i denne
forbindelse. Man er derfor næppe berettiget til at forandre
det overleverede vin til o f Overhovedet synes man i den
*) Særlig fremtrædende er denne betydning i Hav. 69*, hvor modsæt-
ningen stell udtrykkelig fremhæves. Ligeledes i Atlam. 625. I udråbet ve-
$0,11! i Lokas. 4G6 og 42® vakler det mellem de to betydninger ’du ulykkeligeP
’da stakkeil’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free