- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
68

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
”sjælden kommer led tilpas” fÖjer noten: ”Efter ordene: til
selskabet, gildet, drikken”, og man møder den hos Svb.
Egilsson, når han oversætter: ”compotationi raro intervenit”
(Lex. poet. u. lit). Hertil slutter også Bugge sig i sin be-
mærkning til stedet. Tanken er : Hår en uvelkommen gæst
indfinder sig, træffer det sig sjælden så, at han kommer til
at deltage i drikkelag. Enten hedder det sig da, at han
kommer altfor tidlig (versi. 1) — øllet er endnu ikke bryg-
get (versi. 5) —, eller også, at han kommer for sent (versi.
3) — øllet er allerede drukket op (versi. 4). Således op-
fattet samler slutningssætningen kvintessensen af hele det
foregående vers til et kærnefuldt ordsprog. Eitta i veizlu,
hitta i kaffit bruges endnu almindelig på Island om en
person, som tilfældigvis indfinder sig, hvor der holdes gilde
eller drikkes kaffe.
Der bör altså skrives lit. Konr. Glslason har bevist
ved skjalderim, at ordets vokal var lang i det gamle sprog l).
Ordsproget er endnu den dag i dag godt kendt på Is-
land, hvor det har formen: Sjaldan hittir leitur i lit (ikke
lit, jfr. Gudmundur Jónsson’s ordsprogssamling). Dette kan
dog ikke göres gældende som en indvending mod at skrive
lit. Ordet er udelukkende poetisk og var vistnok allerede
på Snorres tid forældet i talesproget (SnE. I s. 252). Det
var da naturligt, at det tidlig blev forblandet med lit, neutr.,
og kom i formen til at falde sammen med dette ord. Alle-
rede i Fridþjófs rimur (I 11) finder vi ordet rimet med sit,
og i denne form (lit) blev det overleveret helt ned til nu-
tiden. Svb. Egilsson stod endnu i den mening, at dette var
ordets rigtige form, da han skrev sit Lex. poet. Ordspro-
gets nyislandske form beviser altså ingenting.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free