- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
69

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 69
Y. 69. I 6. versi. opfatter man nu sædvanlig dauðr
som et adjektiv, og oversætter ’men ude lå han død foran
doren’. Den ild som brænder auftgum manni fyrir opfatter
man da enten som et ligbål, der venter på den døde (såle-
des Finnur Jónsson og Gering) eller også som en arneild,
der venter på ham inde i hallen (dette er A. Heusler’s op-
fattelse, efter hvad han mundtlig har meddelt mig). I bægge
tilfælde må fyrir betyde ’bestemt for’ eller måske ’hos’ (Ge-
ring). Men jeg kan ikke finde noget sikkert eksempel på
disse betydninger af præpositionen i Eddakvadene. At fyrir
på vort sted bör tages i sin naturlige lokale betydning ’foran’
bekræftes ved Völundarkv. 96-6 (brann) viftr enn vindpurri
fy r Vplundi og Alvissm. 254
~5 hvé så eldr heitir es brinn
fy r alda sonum ’). Også i Håv. 782 betyder fyr Fitjungs
sonum ’foran Fitjungs sönner’; digteren ruller op for vore
öjne billedet af de rige mænd, som lader blikket glide hen
over de foran dem liggende fulde folde. Men hvis ordene
aufrgum manni fyrir betyder ’foran den rige mand’, så må
han jo befinde sig i nærheden af ilden ligesom Vplundr på
det anførte sted i Yölundarkv. og ligesom Fitjungssönnerne
befinder sig i nærheden af deres folde på det nævnte sted i
Håv., og den efterfølgende modsætning en úti vas osv. viser,
atscenen foregår indenfor dören, i hallen. Det er der,
manden varmer sig ved det flammende bål. Hvorledes kan
han da samtidig ligge livløs udenfor dören?
Jeg tror, at dauðr her er substantiv, ensbetydende med
dauði, mase. Også i Atlakv. 286 finder vi til daufrs, hvor
daufrs sikkert er genitiv af substantivet dauér (jfr. Gerings
Wörterb. under 2. dauðr). Det samme substantiv har vi i
sammensætningen manndauftr. De norske dobbeltformer
daude og daud viser også, at det gamle sprog må have haft
tilsvarende dobbeltformer.
*) Jfr. også Egils s. FJ, Kbh. 1886—1888, k. 43 s. 182 (tysk udg. k.
43, 6): Hann lét gera eld mikinn fy r ir ßeim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free