Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Brøndum-Nielsen: Anmälan.
fritiertet Petrus vaar.” *) Men ordet er endnu i begyndelsen af
17. årh. meget sjældent.
S. 10: fra Nedertysk (indførtes) . . . Smerte . . . og saa endda
senere det højtyske Kummer.] Dette er at stille forholdet på
hovedet; ordet hummer er middelalderligt og lånt fra mnt. hum-
mer, humber — medens smerte dærimod næppe forekommer i dansk
för i (sidste halvdel af) 16. årh. Man finder then hummer Bom .
Digtn. I. 19 og II. 148 og stort hummer Dipl. Chr. I. 17616 o sv .2)
Ordet smerte forekommer i ”Den Christelige Bidder. En Vnderlig
Kamp oc Strid, i huilcken en Euangelisk Christen anfectis aff de
grumme Helffuedis Bester . . . Ved Casp. Huberium . . . Y dset
paa Danske, ved Erasmum Bérauium Toropium . . . Prentet i
Kiøbenhaffn, aff Laurentz Benedicht 1569”; heri findes i et vers
fol. T l v:
Stor er min smerte,
it trofast hierte
Giff H ellig Aand aff Naade 3).
Hvis dette skulde være det forste findested for ordet i dansk litte-
ratur, har det interesse her at se det i den velkendte forbindelse
med hjærte. A t ordet ikke er middelalderligt i dansk, kan man
næsten slutte af følgende verslinjer i Anna Brades bönnebog fra
1497, Thott 553, 4:o, fol. 49^:
han maa sørghe aff allæ hiærtæ ledhe
syn herræ seer i telligh skedhe.
Her vilde vel hjærte oo smerte være faldet en senere rimer i pennen
af sig selv. Karakteristisk er det også, at fx den gamle over-
sættelse af Stabat mater dolorosa (Brandts læsebog 265 ff.) har
sorg oc wee, ufryd, sorg oc nød, fare, drøffuelsse, pine, waade osv.f
men ikke smerte. Og på lignende måde forholder det sig med
bibeloversættelserne. I Enevold Ewalds konkordans anføres ordet
fra en lang række af skriftsteder; men ser man efter i de ældste
oversættelser, finder man stadig andre ord. Således fx Ældste
Bibelovers. : sorgh 1. Mos. 3,16, swedhe ”svie” 1. Mos. 34,25; Chri-
stiern II.s Ny Testamente (1524): drøffuelsen Matth. 24,8 bit-
terhed Ap. G. 2,48, angeste Bom. 8,22; Chr. Pedersens Ny Test.
1) Sammenligner man dette med den tyske original ”Das Leiden Christi,
Kurtz gefast in neun Predigt . . . Von Johanne Gigante Northusano" (1569),
finder man på de tilsvarende steder: fol. D2v; "seyniemandt vormessen vnd
dumküne" og fol. D : "In primo actu haben wir gehöret, wie kecke, mutig,
behertzigt Petrus gewesen ist".
2) Söderwall har også kumber (som mask. og neutr.), men dærimod
ikke ordet sm erte.
3) Også dette exempel har jeg magister P. K. Thorsen at takke for.
— I den tyske original "Vom Christlichen Bitter" (1545) lyder stedet
(fol. N 3v):
Grosz ist mein Schmertz,
ain gläubig hertz,
Gib heilger gaist ans gnaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
