Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brøndum-Nielsen : Anmälan. 99
(1529): sorg Lue. 2,4», angist Gal. 4,i9, drøffuélse 1. Thess. 5,s, be-
drøffuelse 1. Tim. 6,io osv. Således også i Hans Tausens over-
sættelse af Mosebøgerne (1535), Davids Psaltere af Francisco Wor-
mordo (1528) og af Chr. Pedersen (1531) og i Chr. III.8 bibel.
Dærimod har Besens bibeloversættelse (1607) endelig optaget ordet
smerte (1. Mos. 3,16, Matth. 24,s osv.), dog kun som subst.; 1. Sam.
22,8 fx, hvor verbet smerte findes i bibeloversættelsen 1740 (som i
den nuværende), har Besen: ”Oc der er ingen aff eder som tycker
det ilde at være” (= Chr. III.; — Svanes bib. 1647) *).
S. 10—11: (man gengav) det latinske pilts ved det fra Tysk
laante from , der betød "dygtig”.] Også mnt. vrom(e) betød både
1) tapfer og 2) fromm, gottesfürchtig (Ltibben).
S. 12: Saaledes fortrængtes det gamle Axel i Dagligsproget
ganske af det plattyske Laaneord Skulder.] Dog vel ikke i ”15.
og 16. Aarhundrede”, der nævnes ovenfor? Ordet axel findes endnu
den dag i dag almindelig i dialekter (der vel også hører med til
dagligsproget), og endnu i Molbechs ordbog anføres at ”trække
paa Axiome” o. 1. ikke som litterære citater, men som gængse
talesprogsudtryk.
S• 15: ”Dine Strømper hænger i Aal”.] Den fra Falk &
Torp optagne forklaring er vel yderst tvivlsom ; det danske udtryk
lader sig vist vanskelig skille fra ål — anguilla 2). Oversættelsen
”en Rende i Hestens Ryg” skal dog vel være ”en stribe langs
h. r.” el. 1. (jfr. Aasen, Norsk Ordbog; Rygh, Norske Gaardnavne,
Indl. s. 41; osv.).
S. 17: Fadebur = Klenodie.] Denne brug af ordet fadebur
er ikke egen for Vedel — selv om Kalkar kun har dette ene citat.
I Marine Issdatters bönnebog, GkS 1614, 4:o, fol. 22r læses : ”0 æræ-
fullæ fruæ oc alsomhøffweskestæ quinnæ sancta Anna . . . allæ
ænckers hwgnet, allæ æcteskaps reghell oc kronæ Gudh faders
fadébw r”.
S. 31 /.: pcegn bruges om den ældre (gifte) Mand.] Men s.
25 gengives pcegn (på Glavendrup-stenen) ved ”Vogter” — i over-
ensstemmelse med Wimmer. Afgjort mere tilfredsstillende, netop
p. g. a. ordet pcegn, er Marius Kristensens fortolkning i Nord.
Ts. f. Fil. 4. R. I. 16.
S. 52: det lille Visefragment staar ganske isoleret.] Der
tænkes vel på det senere tilskrevne folkevisebrudstykke i A M 28,
8:o (Cod. run.). Men der findes i A M 37, 4:o et lignende brud-
stykke, der endda almindelig antages for at være lidt ældre; se
dr. Kålund i Arkiv f. n. fil. XII. 371 og dærefter Danske studier
1905 s. 169 og Nord. ts. (Letterstedtske) 1910 s. 592 3).
*) Bækken af synonymer i ”K. o. M.” s. 10 kunde let forøges, således
med det nord. Jcvide, låneordene bedrøvelse, bekymring o. fl.
2) Jfr. også Dahlerup, Ordbog over det danske sprog (prøvehefte,
1909) s. 18.
®
) Om ”Grönlandsverset” se A. A. Bjørnbo & Carl S. Petersen, Der
Däne Claudius Claussøn Swart, Innsbruck 1909, s. 85 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
