Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Brøndum-Nielsen : Anmälan.
S. 181 fodn.: Rimeligvis skyldes det dog jydsk Paavirkning,
naar Fælleskønsformen (af viv) blev den sejrende i Dansk.] Sjældne
og litterære ord vakler ofte i kön; således i 15. årh. anger, glavind,
hummer osv. Ordet viv måtte næsten nødvendig blive fælleskön
under påvirkning af hone, hvinde, hustru, fru e osv. Til sammen-
ligning kan anføres, at oxeöje, storkenæb osv. bliver fælleskðnsord
som plantenavne (jfr. en blomst, plante, tidsel, nælde, rose, lilje
osv.), eller at ”ett af spjut bildat sjönamn nu lyder Spjuten, icke
Spjutet, därför att namnen på sjöar i fornspråket voro maskulina”
(Hellquist i Svenska landsm. X X . 1. 765)*).
S- 218\ Lydsammenfald af Herre og Herjet] Jfr. ordspillet
i Dyrerimene 943: ”hun kaller thek herriensøn ok ey herre”.
S. 221*: I et andet Eim siger Manden . . .] Det er ikke
manden, men fuglen (coturnix), der taler; jfr. begyndelsen af nr.
4. 5. 56. 57 osv. Linjen er fri omskrivning af den latinske texts
ord om vagtlerne ”multi sunt mares vnam feminam querentes”.
S. 22117: hvad Fuglenatur monne lære] læs: ”Fugle(s) Natur”
og ikke ”lære”, men ”være”. I Dyrerimene er gen. uden s
ikke sjælden, se fx indledningsdigtet v. 203, nr. 79, 4314, 60* osv.
S. 230’ i hin fjærne Fortid (fandtes ikke) Kønsnævn baade
for Mand og Kvinde, men kun for Kvinden.] Er wærr ikke netop
i det foregående (s. 25 ff.) blevet skildret som könsnævn?
S. 246 burde E. Jessens forklaring af ordet pige dog i al
fald anføres (Etym. Ordb. og Nord. Ts. f. Fil. 3. E. VIII. 36).
Se videre bemærkningerne ovenfor til s. 159.
Efter denne gennemgang af bogen må jeg endnu göre op-
mærksom på, at ”Kvinde og Mand” særlig henvender sig til ikke-
fagmænd, og det mål, forf. således har valgt, er sikkert nået.
Bogen er klart ordnet og let at følge, og det har vist sig, at den
har fundet mange interesserede læsere.
København decbr. 1912.
Johs. Brøndum-Nielsen.
Peder Palladius, Danshe Skrifter. Udg. for Universitets-
Jubilæets danske Samfund a f L is Jacobsen. Förste B ind. Kbh.
1911-12.
I løbet af et par år har fru dr. phil. L is Jacob sen ført sin
Palladius-udgave så langt frem, at et anseligt forste-bind nu fore-
. •) [Senera tilf. note:] Jfr. nu Wilh. Cederschiöld, Studier ö. genus-
yäxlingen (1913), særl. s. 98 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
