Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Lis Jacobsen : Ordenes Død m. m.
Skivum-Stenen c. 900), og i Sverrig var de herhenhørende
Ord sjældne, og deres oprindelige Betydning var glemt :
fådhgar brugtes baade om Fader og Søn og om Moder og
Datter, og mödhgine brugtes baade om Moder og Datter og
om Fader og Datter og om Fader, Moder og Sønner (Sö-
derwall I. 367% II. 92a), saa alene deres Uklarhed maatte
bevirke, at de letforstaaelige Enkeltord: Fader og Søn, Moder
og Søn osv. sejrede. I hvert Fald spillede Slægtsfølelsen
i 11. 12. 13. Aarh., da Ordene fordunkledes og fortrængtes,
at dømme efter hin Tids Love; som jo i stort Omfang er
bevarede, en fremtrædende Rolle, saa det næppe er forsvar-
ligt med Noreen at finde Aarsagen til Ordenes Tab deri, at
man ”numera, i den individuella själfhäfdelsens tidehvarf,
känner föga behof af dylika konglomeratnamm. Og at man
i 19. Aarh. i Svensk indførte det franske Icusin v. S. a. de
hjemlige Ord syskonbarn, syssling, brylling, har dog intet at
gøre med svigtende Interesse for Slægtskabsforholdet, saalidt
som naar man i Danmark indførte de tvske Fætter og
Kusine ’).
Yi har nu undersøgt Holdbarheden af Noreens Frem-
stilling af den første Aarsag til Ords Død. Som den næste
Aarsag nævner Noreen Kampen mellem Synonymer 2). Først
*) Om Konglomeratnavnet ”Forældre” skriver Noreen: ’’Dock fort-
lefver ännu ordet föräldrar och kommer väl att så göra. så länge nordens
fransmän i motsats mot söderns känna sig behöfva ordet hem, för hvilket
franskan ju saknar ett enhetligt uttryck liksom för föräldrar”. Hermed maa
vel menes, at man i Fransk i D ag lig ta le bruger père-et-mère ] thi i Littera-
tursproget og højtideligere Tale er mes parents jo almindeligt i Betydning
”Forældi’e”. Men ogsaa hos os viser Udviklingen en lignende Tendens: F or-
aldre er Skriftord og mere højtideligt Taleord; i Dagligtale siges oftest:
min F ar og Mor (sml. Landsoldatvisen ”Min Fader og min Mo’er”). Dette
er dog formentlig lige saa lidt Tegn paa Hjemmets Dekadence i Dan-
mark, som det, at man i Fransk intet Særnævn har for ”Hjem”, svarende
til ty. H eimath, eng. home, nord. Hjem, hem, er Vidnesbyrd om, at man i
Frankrig hæger mindre om sit Hjem end i Germanien.
2) Noreen ynder den i semasiologiske Afhandlinger saa almindelig
brugte metaforiske Terminologi: Ordene betragtes som Organismer, der fø-
des, lever, kæmper med hinanden og dør. Saadant Billedsprog er imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
