- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
250

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. ra.
nogen usømmelig Betydning, men var Nævn for Lergryden
og Potfcemaalet; Aarsagen til at man kaldte en pottomakare.
for en krukmak,are kan da ikke søges i Ordet pottals Spe-
cialisering, Nydannelsen maa forklares ved, at da man
fra Plattysk optog Ordet krûkt, dannede man i naturlig
Analogi til Pottemager: krukmakare, og dette sidste besej-
rede da efterhaanden det ældre pottomakare, alt efter som
kruka fortrængte pofta. Hvor lidt det er dette Ords Spe-
cialisering, der har tremkaldt Tabet af pottomakare^ ses ved
en Sammenligning med Forholdet i Danmark. Ogsaa her har
Potte faaet Særtyden ”Kammerpotte”, men derfor er Potte-
magerne ikke forsvundne; for nogle Dage siden holdt Potte-
magerforbundei Åarsmøde; dog vil Forbundet maaske snart søge
Navneforandring; thi i den nyeste Tid, hvor alle skal være
Direktører, Grosserere og Fabrikanter, har mangen Potte-
mager antaget Titlen — Lervarefa.hr?kant. Paa Mødet taltes
alligevel stadig om Potte???agerovne ikke om Lewarefabrikan!-
vone, og selv naar den sidste Pottemager er forsvundet, viL
sikkert Bissens lille ”Pottemagerske” bevare sit Navn — og
det vil ikke virke usømmeligt og fult, men fremkalde Bille-
det af Ynde og Skønhed. — At Ordet afiing, udenfor det
juridiske Sprog, i Svensk er fortrængt af den tyskpaavir-
kede Nydannelse inkomst, kan vist heller ikke forklares ved,
at man ved Ordet afing kom til at tænke paa det anstø-
delige Verbum afin. Ogsaa i Middelalderen havde ofla Sær-
tyden ”gignere”, og dog brugtes afling almindeligt om ”Ind-
komst, Vinding, Erhverv”; og i Nutidens Dansk er Avling
og Avl almindelige Bigssprogsord, skønt avle ogsaa hos os
har speciel kønslig Betydning; men der maa vist filologisk
Spidsfindighed til at sætte Ord som Avlskarf Kartoffelavl
Aarets Avling osv. i Forbindelse med denne Betydning af
Verbet. — Og skulde nu det, at Ordet Fæ bruges som
Skældsord, virkelig være Grunden til, at fäpilt osv. var for-
trængt af Sammensætninger med valH I Middelalderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free