- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
262

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1262 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
skydninger i Ordforraadet: Ordene forsvinder jo ikke, fordi
de forkortes eller ligefrem erstattes af Kortformer. Hvis
derimod, som Noreen formoder, Velocipede er fortrængt af
Bicycle, fordi dette sidste var lettere ad udtale, saa har man
Exempel paa Ordtab fremkaldt ved ”kroppslängdens fördärf-
liga inflytande på lifskraften”. Men Aarsagen er vist en
anden. Nemlig den, at den engelske Cykel-Konstruktion —
i hvert Fald som Handelsvare i Norden — sejrede over den
tyske, og dermed den engelske Benævnelse (ibicycle; jfr. tri-
cycle) over den tyske (Velociped) *). Dette er det eneste
Exempel Noreen anfører 2). Mangfoldige Exempler kan der-
imod nævnes til Yidnesbyrd om, at lidet mundrette Ord —
trods deres Længde eller deres for Sproget fremmede Lyd-
sammenstillinger — ikke blot er bevaret ved Siden af Sy-
nonymer, der var kortere og lettere at udtale, men endog
*) Senere dannedes i Tysk af hjemligt Sprogstof det nu herskende
Fahrrad, Rad.
*) Vel fremsætter han den Formodning, at Kropslængden ogsaa skulde
være Aarsag til, at kusin udenfor ”anmogehretsar” har fortrængt syskonbarn,
men et Blik paa andre beslægtede Fremmedord vil vise det urimelige heri.
I Dansk har det franske Nièce udenfor ”Almuekredse” været i Færd med at
fortrænge de danske Slægtsnævn Brordatter og Søsterdatter til Trods for,
at Hjemmeordene var saa meget mere mundrette end Fremmedordene. Det
er ikke lydlige, men sociale Grunde, der her har givet Fremmedordene For-
ret for Hjemmeordene. — Noreen formoder ogsaa, at Aarsagen til, at pappa
og mamma i Svensk bliver stadig almindeligere, skulde være den, at disse
Ord for Barnet er lettere at udtale end fa r og mor. Men heller ikke her
er Aarsagen tvivlsom. Hvem har begyndt at bruge Pappa og Mamma :
den fransk-snobbende Overklasse. Fra denne er Ordene efterhaanden
trængt ned til den lavere Borgerklasse og Almuen, der ogsaa vilde være
”fine”. Det er vel utvivlsomt, at Pappa og Mamma oprindelig var Børne-
ord, dannet i de romanske Sprog, men det er ligesaa utvivlsomt, at de i
Norden ikke er Barneord (jfr. Falk og Torp, Etym. Ordb. 1495, II 48). Naar
Barnet i Sverrig siger Mamma og i Danmark Mor {Pappa og Mamma bruges
overhovedet ikke her), saa skyldes dette ikke, at det danske Barn har større
Herredømme over sin Tunge end det svenske, men Grunden er, at Barnet i
Danmark fra det som maanedgammelt Spædbarn leger Skjul med sin Moder
bag Yuggegardinet hører: ”Hvor er Mor heane? ”Er Mor borte?”, og naar
det bliver baaret til Vinduet om Morgenen hører ”skal vi vinke til Far” og
om Middagen ”skal vi se om Far kommer” osv., mens den svenske Moder
eller Barnepige i Stedet for F ar og Mor bruger Ordene Mamma og Pappa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free