- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
263

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lis Jacobsen : Ordenes Død m. m. 268
har fortrængt disse. Saaledes har Elefant fortrængt FM,
Elfenben Filsben, Hovedlandevej Alvej (c Adelvej), Over-
enskomst Dagtinge, Svoger Måg, Værdi Mon, Stigbøjle Istedy
Værtshusholderske har erstattet det gode gammeldanske
Ord Ølkone, det for Danske lige uforstaaelige og uudtale-
lige Char à banc (forvansket til Sjarbang) har fortrængt
Agevogn o. s. fr. Noreens Teori om, at ”svårhandterlighet”
skulde være en om end en mindre betydende Aarsag til Orde-
nes Død, trænger derfor til Bekræftelse.
Sin Oversigt over Aarsagerne til Ordenes Død slutter
Noreen med en forsigtig fremsat Formodning om, at ”ljud-
symbolik varit en medverkande faktor vid vissa ords seger
öfver andra”. Ogsaa dette er a priori muligt. Men Bevi-
serne mangler ganske. Det eneste Exempel Noreen giver,
er lidet egnet til at bekræfte Formodningen. Noreen skri-
ver: ”Jag antar t. ex., att då det gamla verbet via (ty.
welien) vikit för konkurrenten blåsa, dette delvis berott på
det företräde i fråga om ändamålsenlighet, som det sednare
ordet ägde i och genom sitt s-ljud”. Imidlertid er det jo
yderst tvivlsomt, om et Yerbum *via har existeret i Svensk.
Infinitiven *via er dannet efter Præsensformen viary der
forekommer et eneste Sted i den hele svenske Litteratur,
nemlig i et Haandskrift fra17. Aarh. i en løsreven Sæt-
ning, der er afskrevet efter et nu tabt Hdskr. fra 14.
Aarh. Sætningen lyder if. Aftryk i ”Vitterhets Hist. o.
Antiquitets Akad. Handl.” XXY, 286: viar vapär pom
til annar staz än per vildo d. e. nviar Yejret dem andetsteds hen
end de vilde”. At man i viar har Sætningens Yerbum, og
at dette maa betyde ”føre, drive”, derom er der næppe Tvivl.
Men det er i høj Grad tvivlsomt, om Yerbet skulde være
identisk med tysk wehen, gotisk vaian. Lydligt kunde
dette maaske nok forklares (se Axel Kock, Arkiv IX, 159,
hvor det forsigtigt hedder: ”Ifall detta én gång uppvisade
och på detta sätt till oss komna viar är korrekt”, kan dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free