Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
Lydsammenhæng med got. vaian forklares); men vilde det
ikke være utænkeligt, at et Yerbum via skulde have exi-
steret i Nordisk, et Yerbum med en saa almindelig Betyd-
ning som ”blæse”, uden at findes i ét eneste af Middelalde-
rens talrige og vidt forskelligartede svenske, danske, norske
eller islandske Haandskrifter saa lidt som i den senere rige
nordiske Litteratur eller i nogen af Nutidens Mundarter, der
dog ellers er gode Skatkamre for gamle nordiske Ord; og
er det ikke dristigt at antage, at Yerbet har existeret, an-
tage dette paa Grundlag af en eneste tvivlsom Form i en
saa usikker Kilde som en Afskrift, fra en Tid hvor nøjagtig
Afskrivning var en ukendt Dyd, af et Hdskr., som var tre
Aarhundreder ældre, og som kun kendes fra nogle faa og
spredte Sætninger i denne ene Kilde. Yar det ikke rigti-
gere under disse Forhold at formode, at Ordet var forvan-
sket af Afskriveren? 4) Men er det saaledes muligt, ja
sandsynligt, at et Yerbum via ”blæse” slet ikke har existeret
i Svensk, saa er det dog lidt urimeligt at overveje, hvor-
ledes og hvorfor det er forsvundet fra Svensk.
Hermed slutter Noreens Opsats. Man vil maaske finde,
at jeg har anvendt lidt for svært Skyts overfor dette i en
ledig Time byggede Fantasikastel, men Spørgsmaalet er af
saa central Betydning, og Adolf Noreens Navn saa frem-
ragende, at jeg, naar Hr. Br.-N. æggede mig til Forsvar for
de Resultater, jeg var naaet til, ikke mente med nogle
korte Bemærkninger at kunne afvise Noreens Fremstilling:
der maatte føres Kendsgerninger i Marken til Modbevis.
Den Teori, jeg fremsatte i ”Kvinde og Mand” om Aar-
sagerne til Ordenes Forsvinden, har Bröndum-Nielsen da
*) Det ligger snublende nær at gætte paa-, at viar er Fejl for vigr,
Præs. 3. Pers. til Infin, viga, Sideform til væga "løfte” — dannet i Anal.
med viga "dræbe" til væga. Verbet vega bar jo i Oldnord. netop Betydningen
"føre fra et Sted til et andet" (Fritzner III, 887). — Identisk med gotisk
vajan er derimod nysy. vaga, da. vaje ("Flaget vajer”), men dette er i sen
Tid laant fra holl. waajen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
