Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
ord som Ære og Pris for Hæder og Somme og Sømti, bmige
for ræd osv.), dot er Handelsfolk, der har indført de frem-
mede Kræmmerudtryk, og det er Embedsmænd, der har ind-
ført de fremmede Retsudtryk (klage for kære, Pant for
Væd osfr.). Det var gennem det tyske Hof og den tysk-
dannede Embedsstand, gennem Landadelen (der havde Pri-
vilegium paa Kvæghandelen, og som derfor dannede et
Mellemled mellem den danske Bondestand og de tyske Han-
delsfolk) og Borgerskabet, at den store plattyske Ord-Invasion
i 14. og 15. Aarli. skete, og det var fra dette Overklassens
og Borgerskabets Sprog — først og fremmest Hovedstadens
Sprog — at det senere Rigsmaal udgik. I 16. Aarh. kom
den højtyske Indflydelse gennem Reformationstidens frem-
ragende Skribenter: Chr. Pedersen og Poul Helgesen, Hans
Tavsen og Brødrene Palladius — og det var deres Sprog,
der v. S. a. Kancellisproget blev bestemmende for det nyere
danske Skriftsprog. Dette er Forklaringen til, at de tyske
Laaneord sejrede over de danske, — og det ikke blot Fag-
ord i videste Forstand, men ogsaa Almenord som blive over
vorde, Ansigt over Andled, behøve over tørve osv. Det tysk-
gennemtrængte Sprog blev i Tale og Skrift det herskende,
mens det renere danske Sprog kun bevaredes i Bondemaa-
lene. Et haandgribeligt Bevis herpaa har vi i de mang-
foldige gamle danske Ord, der er fortrængt af Fremmedord
i Rigssproget, men endnu i vor Tid bruges i danske Mund-
arter. Saaledes finder man endnu almindeligt i jydske Maal
de ovennævnte ”tabte” Ord kjære for klage, anklage, og tørve
for behøve: do ska et væn dæ te å kjær øwer falk siger
man i Vestjylland, en kjærkat bruges her om et Barn, der
er slemt til at anklage andre (”Sladrehank”), i Vestslesvig
hedder det: do tør int gør et, væn do int vet ”Du behøver
ikke at gøre det, naar Du ikke vil” (Feilberg II, 152b, III,
939b). Ogsaa fig og fige (i Betydning ”Hast, haste”), røn
”Prøve”, kviste ’slaa”, fus ”ivrig” træffer man endnu i Jydsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
