- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioandra Bandet. Ny följd. Tjugoåttonde Bandet. 1916 /
75

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjöm M. Olsen: Háv. 155. 75
Sammenhængen taler for, at der er tale om mennesker, der
flyver omkring i troldeham og har onde hensigter mod andre
mennesker. Når Läffler mener, at der er tale om ”forhek-
sede mennesker”, det vil da vel sige mennesker, som ved
andres heksekunster eller ved àlçg uden egen skyld er for-
vandlede til túnriður, tror jeg dog ikke han har ret. Der
synes tværtimod at være tale om mennesker, som med beråd
hu og i ond hensigt har påtaget sig troldeham, således som
Katla gör i Eyrb.
I versi. 6—7 skriver R heim hama og heim huga i to
adskilte ord. Dette ændrer allerede den Arnamagnæanske
udg. henholdsvis til heimhama og heimhuga. 1 sig selv kan
dette ikke kaldes for nogen rettelse, for R skriver meget
ofte et sammensat ord adskilt i sine to dele (jfr. Bugges
udg., fortalen s. VI). Alligevel kan jeg i det hele taget
slutte mig til Läfflers kritik af disse læsemåder og de på
dem grundede tolkninger. De fører, som det synes, lige ud
i det meningsløse. Ligeledes kan jeg lade mig nöje med
at henvise til Läfflers kritik af rettelsen heimhaga for
heim huga.
Läffler tror — og deri må man give ham ret — at
der i dette vers, ligesom i de fleste andre vers i Ljódatal,
er tale om en hjælp, som den talende erklærer at kunne
yde en eller anden ved sine tryllesange. Derimod synes
han at være på vildspor, når han mener, at hjælpen her
ydes til de i verset omtalte trollriður og består i, at disse
forløses fra deres troldeham og igen antager deres menne-
skelige skikkelse. Vel er jeg enig med Läffler i, at sange-
ren ved sine trylleord tvinger”tunrytterne” til at forlade
deres troldehamme og vende tilbage til deres menneskelige
legemer. Men sangerens mening er ikke at göre ”tunrytterne”
nogen tjeneste dermed, men tværtimod at standse dem i deres
natlige færd, forpurre deres onde anslag, og derved at hjælpe
de mennesker, som de truer med en overhængende fare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1916/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free