Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Noter til Schönfelds Navnesamling - 7. Spredte Iagttagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Noter til Schönfelds Navnesamling. 41
”De ældste gottonske Sagnhelte”, i ”Danske Studier” 1912,
S. 175.
Ambrones. Det burde tilføjes, at der i Widsid nævnes
en Stamme Ymbrer nær Syegerne, dvs. i Saxernes Nabolag.
Netop sammesteds kommer de ptolemæiske Ombrones til at
staa, naar Østersøkysten indsættes for Weichselfloden, hvad
der er geografisk nødvendigt.
Arda-bures (Alaner), Arda-ricus (Gepide). ”Arda- gehört
zu ags. Eard- (Searie), eard, as. ard ”Wohnort” (nicht zu
hardu-, Förstemann 753)”. Den kategoriske Afvisning af
Förstemanns Mening er urigtig. I sentgotisk Sprogform er
Formen *harda- istf. vulfilansk hardu helt normal; jfr. den
gotiske Kalenders Fripareik- og det gotiske Dokuments
Sunjaifripas. I Sentgotisk maa u have været udtalt om-
trent som paa Engelsk i Calcutta (= indisk Kalkatta), og i
en Form som hardu- maatte «-Lyden yderligere fremtvinges
ved Yokalharmoni.
Athanaricus. Vestgotisk Konge eller Høvding; skrives
ofte Haithanaricus1 Haitanaricus, Aithanaricus. Uden Tvivl
foreligger her en gotisk Folkeetymologi, idet Athanarik var
en ivrig Hedning og Kristenforfølger. I Heltesagnet synes
han at være sammensmeltet med Ermanarik, da dennes
Offer Frederik sikkert er identisk med den gotiske Martyr
Friþareik. Jfr. min Afh. ”De ældste gott. Sagnhelte” S. 181.
Augis, amalisk Kongestamfader hos Cassiodor-Jordanis.
Schönfeld indskrænker sig til at henvise til ”Versuche, den
Namen zu deuten”. Da han lige ovenfor har erklæret, at
Augandzii hos Jordanis er ”verderbt aus *Agadiir)J — hvori
han aabenbart har Ret —, er der ingen Grund til at vige
tilbage for en tilsvarende Opfattelse ved Augis = *Agis.
Skrivemaaden aug synes at have været et Slags Udtryk for
^r’ets spirantiske Udtale. Her kan ikke foreligge oprindelig
Tvelyd aw, da denne paa Østgotisk skulde være monofton-
geret til ô (jfr. under Gapt). Tydningen af *Agis er da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
