Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 65
dringer og Hentydninger med de kendte Oldfand. Særlig dvæler
han ved Vildsvinebillederne.
A f hans Tidtavle over Hjælmenes Udvikling (Udg. 17) frem-
drager jeg følgende Hovedtræk. Før 500 e. Kr.: Hjælmen bærer
en fritstaaende og fuldstændig Vildsvinefigur; 6. Aarh.: Vildsvinet
har ingen Fødder og er nmiddelbart forbundet med Hjælmen;
7. Aarh. første Del: Vildsvinet er sunket ned over Hjælmkammen,
og bliver tilsidst rent rudimentært; 7. Aarh., Slut: intet Vildsvin.
Forf. gør opmærksom paa, at Beowulf 1451—2 hentyder til Skik-
kens Ændring : "swa hine fyrndagum worhte wæpna smid; besette
swinlîcum” (12). Handlingen tænkes altsaa at foregaa i fordums
Dage, der afmales anskuelig for Øjet gennem Omtalen af den
senere opgivne Hjælmpryd. I den nordiske Vikingetids Billed-
sprog lever hildisvin og hildigçltr videre, skønt Vildsvinefigurerne
dengang var gaaede af Brug, som det f. Ex. sees af Sigurdskik-
kelserne paa de forskellige Klippetegninger (18).
Forf.s Slutningsrække med Hensyn til Vildsvinebillederne
synes i det hele saa godt underbygget med literært og arkæolo-
gisk Stof, at den virker umiddelbart overtydende. Dog forekom-
mer Brugen af det citerede Beowulfsted mig noget tvivlsom. Der
er Tale om en enkelt Hjælm, nemlig den, som Beowulf bar i
Kampen mod Grendels Moder. Og hvis denne skal have været
prydet med Vildsvin i Flertal, kan der ikke have været tænkt
paa Topprydelsen, men snarere paa Hjælmsiderne, eller, som Adolf
Hansen forstaar i sin Oversættelse, Hjælmbaandet. For at Forf.s
Tydning skal være rigtig, maa det forudsættes, at den givne Fa-
brikationsskildring ikke tager Sigte alene paa det Beowulf tilhø-
rende Exemplar, men paa hele Typen. Hvorvidt Forf. har Eet,
skal jeg ikke kunne afgøre, men det er ialfald ikke umiddelbart
indlysende, siden andre oversætter afvigende.
Paa visse Punkter kan Forf. nok være noget for bogstavelig
i sin Udnyttelse af Beowulftextens Ord. Saaledes f. Ex. S. 4,
hvor der lægges Vægt paa, at Beowulf 2487 lader en Hjælm kløves
af et Sværd. ”Da et Sværdhng næppe kan have været kraftigt
nok til at kløve Hjælmen og Hjærneskallen, fremgaar heraf, at
Hjælmen var sammensat af to Dele, hvis Forbindelse rimeligvis
dækkedes af en Hjælmkam eller et Baand”.
Udgiv, siger hertil meget træffende: "Her finder jeg, at
Stjerna haarkløver Digterens Ord lovlig stærkt. Hvis Rolands-
kvadets Helt med et eneste Slag af sin Dyrendal kunde kløve
Hedningen Chernubles Hjælm, Hjærneskal og Legeme, saa Sværdet
trængte dybt ind i hans Hest, da kan vi nok tiltro Eofor (som jo
var en Geater!) at gennemhugge Ongentheows Hjælm uden at
spørge om Sammenføjninger".
I Underafsnittet ora Sværd (19 ff.) drøfter Forf. særlig Spørgs-
maalet om Damascering. Han dvæler ved Udtrykket ätertänutn
fähy "glimrende med Ædderstriber”, der i Beowulf 1459 bruges
AKKIV FÜR KORPISK FILOLOGI XXXIII, NT F Ü U D XXIX. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
