Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Schütte: Anmälan.
om Sværdet Hrunting. Da virkelige Ædderstriber næppe kunde
glinse, kan Udtrykket ”kun forklares som visende, at Klingens
uægte Damascering mentes at have en underfuld forgiftende Virk-
ning”. Uægte Damascering er if. Udg.s Note en Indlægning af
et Prydmønster ved en Proces, der er sammensat af Svejsning,
Lodning og Ætsning. Forf. sammenstiller yderligere (21) Beo-
wulfstedet med en Sværdskildring i Brot af Sigurdarkvidu : eitr-
dropom innan fååar, ”indvendig glimtende af Ædderdraaber”.
Ogsaa dette skal hentyde til den uægte Damascering. En ikke-
sagkyndig vil vanskelig kunne nægte Muligheden af, at Forf. har
Ret. Men man faar alligevel den Fornemmelse, at der ogsaa her
tages lovlig haardhændt paa Texten. Rent umiddelbart giver den
islandske Skildring nærmest det Indtryk, at vedkommende Sværd
havde en Giftkanal; den omtalte Glimten maatte da forstaas som
en digterisk Foregribelse af, at Giften glimter frem i det Øjeblik,
da den under Sværdhugget udlader sig. Om saadanne Blomster
af den menneskelige ”Kultur” allerede kendtes i den tidlige Mid-
delalder eller ej, spiller ingen afgørende Rolle, da forgiftede Vaaben
faktisk kendtes, og da Tanken maatte kunne tillade sig nogen
digterisk Frihed, netop naar det gjaldt om at udmale et temmelig
en estaaen de snilrigt Kunstprodukt.
Omtalen af Sværd leder Forf. ind paa en interessant Sammen-
ligning mellem en öländsk Billedfremstilling og Sagnet om Beo-
wulfs Kamp med Trolden Grendels Moder (30 ff.). Beowulfs
Modstanderske optræder, som man veed, i Ulveham. Han søger
først at fælde hende med Sværdet Hrunting, men uden Held og
slænger derfor Sværdet bort. Derpaa faar hun ham kastet til
Jorder, drager sit Sværd og søger at spidde ham, men kan ikke
gennemtrænge hans Brynje. Omsider kommer Beowulf paa Fode
igen, faar Øje paa et Hexen tilhørende Sværd, griber det og har
endelig Held til dermed at give hende Banehug. — Den af Forf.
sammenlignede Billedplade fra Torslunda paa Öland (Fig. 3, S. 8)
viser en rustet Kriger flyende for en ulvehovedet Jætteskikkelse,
som er ifærd med at drage sit Sværd. Forf. lægger Vægt paa,
at Ulveskikkelsen er uden Hjælm, hvad der stemmer med Skild-
ringen af Grendels Moder. Han hævder, at Kamp mellem en
Kriger og et ulvehovedet Jættevæsen ikke er noget dagligdags
Motiv, saa at der er stor Rimelighed for en Sammenhæng mellem
det engelske og det öländske Sagn; at Fremstillingen skal være
ens i alle Enkeltheder, kan ingen kræve.
Skønt det er rigtigt, at nøjagtigt Ekko ikke kan kræves,
kan det være formaalstjenligt at fremhæve de Punkter, hvori den
öländske Fremstilling iøjnefaldende afviger fra den engelske. Kri-
geren har ikke bortslængt sit Sværd; det sidder endnu i Skeden..
Han bærer to lange Lanser, og Utysket bærer en tilsvarende.
Utysket har ikke iøjnefaldende Præg af Hunkøn, saaledes som
Forf. forudsætter; dets Klædebon er ialfald ikke længere end de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
