Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 67
to Krigeres paa en anden Torslunda-Plade (Fig. 2). Jeg veed
ikke, om disse Uligheder maa kaldes afgørende; men de maa ial-
fald noteres.
Forf. gør gældende, at Beowulf snapper Jættekvindens Sværd
ikke fra Væggen, men fra hendes Bælte, hvor hun har det hæng-
ende i Reserve (30). Denne Tolkning afviger fra den gængse og
synes mig egentlig ikke at stemme med Digtets Ord. Ogsaa i
Grettes Saga, hvis Troldekamp ifølge almindelig Opfattelse har Motiv-
slægtskab med Beowulf, er der Tale om et paa Væggen hængende
Sværd. Grunden, hvorfor det frelsende Sværd hænger paa Væggen
og ikke ved Jættekvindens Bælte, er tilstrækkelig tydelig fremsat
i Vers 1560: det var altfor vældigt. Det var m. a. O. den afdøde
Grendels Sværd, som nok Beowulf, men ikke Grendels egen Moder
havde Kræfter til at føre. At Jættekvinden var mindre kraftig
end sin Søn, siges udtrykkelig i Vers 1283, og derfor flyer hun
hastig fra Hjorthallen, saasnart almindelige Krigere drager deres
Sværd mod hende. Beowulfs Tilsynekomst er ikke nødvendig for
at jage hende paa Flugt. Ganske vist viser hun sig i den sidste
Kamp istand til at kaste Beowulf i Gulvet, men saadan Dygtighed
i Brydekunst er ikke enstydig med Evnen til at løfte det umaa-
delig tunge Sværd. Man kan jævnføre Situationen hos Utgaarde-
Loke, hvor Tor tvinges i Knæ af Jættekvinden Ælde, medens
han i en anden Væddekamp forbauser Jætterne ved at hæve Mid-
gaardsormen.
Ovenstaaende Randgloser kan ikke siges at ramme Kærnen
i Forf.s Sammenstilling af det engelske og öländske Sagn om en
Helts Kamp med et Utyske i Ulveham. Lighedspunkterne er
ialfald saa iøjnefaldende, at de fortjener nærmere Undersøgelse.
Det kan her nævnes, at Miss M. G. Clarke i "Sidelights on
Teutonic History during the Migration Period", 1911, S. 35 har
sammenstillet Grendelkampen med en Episode i Sagnkresen om
Hrolf Krake og Bødvar Bjarke. Hrolfssaga fortæller, at Kongs-
gaarden i Lejre to Aar i Træk hjemsøges af en Trold i Skikkelse
af et vinget Dyr; efterat have voldt stort Mandstab fældes Utysket
af Bødvar Bjarke. Saxe fortæller det samme Sagn, men her er
det vingede Dyr afløst af en Bjørn. De øvrige Enkeltheder af-
viger unægtelig meget stærkt fra Beowulfsagnets Fremstilling,
men der er ialfald en paafaldende Lighed i visse Hovedtræk.
Skuepladsen er begge Steder Lejre; Tiden er Hrolfs Levetid; det
hærgende Jættevæsen optræder i Dyreham, og Saxes Bjørn minder
om Beowulfsagnets Ulv. At den frelsende Helt begge Steder har
et Navn med Forlyden B —, er ogsaa blevet fremhævet; endelig
gør Miss Clarke opmærksom paa de paafaldende Lighedstræk i
den islandske Saga om Grette. Axel Olrik har i ”Danmarks Helte-
digtning” afvist Ligningen Beowulf-Bødvar "most emphatically”,
som Miss Clarke udtrykker sig, jfr. f. Ex. S. 66. Hvorvidt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
