Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Schütte: Anmälan.
Vandvej til Mälaren. Fra Søen og Bygden Vendel er der kun et
kort Stykke Landvej til Søen og Aaen Temnaren, der fører om-
trent lige mod Nord ud i Löfsta Bugten. Forf. hævder, at Aaen
Vendel tidligere ikke som nu var mindre end Fyris, men den
egentlige Hovedstrøm. Og Afstanden mellem Søerne Vendel og
Temnaren var tidligere langt ringere end nu, da Landet i senere
Tid har hævet sig. Saaledes havde Bygden Vendel en gunstig
naturlig Stilling, paa Mødepunktet for en sønden- og en nordenfra
kommende Samkvemsvej. Forf.s Fremstilling ledsages af et tyde-
ligt Oversigtskort, tegnet af K. Sahlström (63). Det havde dog
været ønskeligt, om de nu tørlagte Fjordløb havde været afmær-
kede ligesom paa Hildebrands Kort i ”Sveriges Medeltid”; uhel-
digvis rækker Hildebrands Kort ikke saa langt nordpaa som til
Vendel.
Forf. sætter Navnet Vendel i Forbindelse med Stillingen nær
ved to for Handelen vigtige Vandveje; det vil nemlig simpelthen
sige ”Vand” (60). Der henvises til Hellquists Redegørelse i K. F.
Johanssons ”Beitr. zur griechischen Sprachkunde”, p. 149; jfr.
”Etymologische Bemerkungen”, Gefle 1893, S. IX . Tienne Iagt-
tagelse er vigtig og fortjener at udbygges nøjere. Vendel er
ifølge hele sin Type et ældgammelt Navn. Det hører ganske vist
til ”Langtypen”, dvs. med oprindelig 3 Stavelser eller derover,
ikke til ”Kortetypen”, som er det normale i de ældste indoeuro-
pæiske Stednavne *}. Men netop ved Ordet Vendel lader Lang-
typen sig paavise i forskellige indoeur. Sprog, saa dens Tilstede-
værelse i urgammel Tid tør regnes for sikker. Det ejendommelig
antike ved Vendel viser sig paa to Maader. Navnet hører til den
”artikelløse” Gruppe, hvis Ælde først er iagttagen af O. Rygh i
”Norske Gaardnavne”. Og Vandnaynet bruges som Byganavn
uden mindste skelnende Tilføjelse, — en ”amfibisk” Natur, der er
særlig typisk for det ur-indoeuropæiske Navnesystem.
At Vendel simpelthen vil sige ”Vand”, kan være rigtigt nok,
men om det just hører sammen med Sønavnet Vänern, er vel
tvivlsomt. Hellqvist, som har sat de to Navne i Forbindelse, er
senere bleven tvivlende og polemiserer i Ark. X X V , S. 199, mod
sig selv samt mod Noreens Udtalelser i ”Sv. Landsmålen” XX
(under Navnet ”Vänern”). Efter min egen Mening kan ieur. *vendho-,
*) De fælles indoeur. Ord er aldeles overvejende "Kortetyper", dvs. i
nom. sing, overskrider de ikke 2 Stavelser; kun enkelte Indholdsklasser,
f. Ex. Personnavne, danner en gennemgaaende Undtagelse. Denne Regel
er af stor Vigtighed for Bosættelsens Tidsinddeling, men mærkværdigvis er
den aldrig bleven udførlig paapeget, omend Ikke-Sprogmænd allerede for
længe siden er bleven opmærksomme paa dens Tilstedeværelse. Saaledes op-
fattede Olof Rudbeck de nordiske Sprogs mange "Monosyllaba" som Tegn
paa høj Ælde, og danske Planteforskere bruger som praktisk Regel den
Sætning, at Træer med enstavelses Navne er indfødte, medens de med Her-
stavelses Navne er fremmede. Jeg har strøjfet disse Foreteelser i min Afh.
"Folkelig Hof- og Statskalender" ("Danske Studier" 1914), men uden at have
haft Lejlighed til at fremlægge Materiale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
