Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 71
*vonähelo- næppe skilles fra kelt. vindo, der vil sige ”hvid, straa-
lende”, hvormed ganske vist ikke udelukkes, at det kan blive et
Vandnavn. De to Meningsafskygninger turde forholde sig som
nordisk elv til lat. albus, ”hvid”, eller som Kelternes vidt udbredte
Strømnavn Dëva til kelt. dëvo-, ”straalende, guddommelig”. Den
amfibiske Brug af Elementet ”Vendel” spores rundt omkring: lit.
vandù (hos Stjerna staar ved en Trykfejl vandil); kelt. Ønavn
Vindilis, nu Guédel, ved Bretagne; oldhøjtysk Wentilmeri, Wen-
tilseo = Verdenshavet; østjysk Halvø Vændie Sysæl el. Vendill;
(jfr. fynsk Halvø Vændæ-slet); hallandsk 0 Vendelsö; Bygd Vandla
i Nærheden af Hjelmaren; endelig den uplandske Sø, Aa og Bygd
Vendel.
Navnet Vendeis Oldpræg stemmer med Paavisningen af den
uplandske Vendelsbygds samkvemsmæssige Vigtighed.
Forf. paapeger tilslut Bygdens Rigdom paa Oldfund og hæv-
der, at Tidpræget hos Hjælme og Sværd i Vendeis ældste Grav-
plads stemmer nøjagtig med Beowulf (60 ff.). Gravene er af
Skibstypen, if. Forf. de fineste Exemplarer, der findes i Nordeuropa
under vedkommende Tidsrum. 14 undersøgte Grave indeholder
udelukkende Mænd, hvad der tyder paa fyrstelig Rang; ellers vil
man i Reglen finde Mænd, Kvinder og Børn jordede i Flæng
En Høj ved Husby er 30 Fod høj, dvs. kappes med den største
Kongehøj ved Gamla Upsala. Oscar Almgren tilføjer i en Note
(62), at en af Højene i Folkemunde tillægges en Ottar; Forf. har
forbigaaet dette Navn som ikke tilstrækkelig hjemlet, men det har
senere vist sig, at det findes allerede i 17. Aarh. Navnet tilhører
aabenbart den kendte Bærer af Øgenavnet Vendilkråka.
Forf. optager en Teori, som Sophus Bugge har fremsat i
Paul & Braunes ”Beiträge”, Bd. XH, hvori der drages en Parallel
mellem Ongentheows og Ottars Fald, saaledes som de fremstilles
henholdsvis i Beowulf og Ynglinga saga (50 ff.). Denne Teori
fører Forf. saa videre, idet han opfatter Ottars episke Tilnavn
Vendilkråka som egentlig tilhørende hans Fader Ongentheow.
Saaledes ogsaa Schück, ”Studier i Ynglingatal”, S. 120 ff. (Upsala
univers, årsskrift 1905).
Den her forfægtede Opfattelse lyder dog ikke særlig rimelig,
og den er næppe heller nødvendig for den øvrige Teoris Skyld.
De af Bugge fremdragne Lighedspunkter mellem de tragiske Til-
dragelser er ingenlunde særlig slaaende. Baade Ongentheow og
Ottar falder i Kamp mod to Høvdinger — et Brødrepar if. Beo-
wulf og Are Frode; Ongentheow truer sine Fjender med at gøre
dem til Rovfugleføde, medens det bliver ham selv, hvem Fuglene
kommer til at æde, hvad der dog ikke særlig fremhæves; i Yng-
lingatal fremhæves det, at Ottar sønderrives af Ørne, og Snorre*-
Opfattelse af Øgenavnet Vendilkråka udmaler dette Motiv videre
ved at gøre den faldne Konge til en død Krage. Lighederne
synes nærmest tilfældige. Optræden af et ledende Høvdingepar er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
