Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Schütte : Anmälan.
Men dermed er al videre Drøftelse ikke afskaaren. Thi man
har nemlig hidtil stadig overseet Tilstedeværelsen af et tred je
Yalgkaar: hvorfor skulde Beowulfs Geater ikke kunne være Göter,
bosatte i Jylland?
Jeg har fremsat denne Mulighed i mit Foredrag ”Svensk-
agtige Stednavne i Danmark” (”Förh. v. sv. Filolog- och Historiker-
mötet i Göteborg, 1912”), og den fortjener sikkert at undersøges
nøjere. Saa meget er sikkert, at der maa have fundet en stærk
götisk Bosættelse sted i det nordøstlige Jylland. En Mængde
vestgötiske Stednavne, særlig paa -um, genfindes i Nordøstjylland,
endog for en stor Del med nøjagtig tilsvarende indbyrdes Grup-
pering. De nordøstjyske Personnavne paa Runestenene er langt
mere østskandinaviske end f. Ex. de sjællandske. Wimmer har
allerede studset over at finde en østjysk Sigvalde og har paa
Grund af Navnets Sjældenhed villet identificere ham med den
historisk kendte Sigvalde Jari fra Skaane. En saadan Samtyd-
ning er næppe nødvendig eller blot sandsynlig; vi har ganske
simpelt at gøre med et Navn, der peger paa Indflytning fra det
svenske Fastland. Fundpladsen Siælugh maa sikkert tydes som
*Sigvaldahaugr. Af andre typisk svenskagtige Personnavne kan
fremhæves: Asvid, Frøystæin (Sigvaldes Sten), Øystæin, Þorgny,
Asgaut, Végaut. Den uomlydte Form As- istf. sædv. dansk Es-
vedbliver at holde sig i et Par østjyske Personnavne: Aslev 16.
Aarh. omkring Horsens (jfr. Oluf Nielsen, ”Jyske Tingsvidner”)
og *Askil i to Stednavne Askildrup. Hertil maa føjes, at Wimmer
henregner ikke mindre end tre østjyske Runestene til den svenske
Type. Ved Høvdingen Karls Sten nær Hobro er Forholdet helt
tydeligt, da den har en nøjagtig Genganger i Vestergotland. Det
kan tilføjes, at der nylig er fundet en norsk Runeindskrift i Vend-
syssel, ganske vist af sen Dato, og at Egaastenen ved Aarhus om-
taler en der bosat ”Ketil den norske”. Det sidste og ikke mindst
vægtige Led i denne Kæde af Vidnesbyrd er det ret velkendte
Forhold, at Nordøstjylland ikke har den ellers paa Halvøen her-
skende foranstillede Artikel, men derimod den almindelig nordiske
efterhængte Artikel, altsaa ikke æ mand, men mand-en. Den efter-
hængte Artikels Indtrængen i Nordøstjylland kan ikke være skeet
over de danske Øer, da den ligeoverforliggende østjyske Kyst
sproglig slutter sig til den vestjyske Type. Paavirkningen maa
være udgaaet direkte fra den gotiske eller norske Kyst, og uden
Tvivl gennem Indflytninger.
Alle de her nævnte Vidnesbyrd viser, at der i Nordøstjyl-
land har været en stærk Indflytning fra Kysten hinsides Kattegat,
mest vel fra Gotland, men desuden ogsaa fra Norge, Den svarer
til den svenske Bosættelse i Sønderjylland, men maa blot paa
Grund af Naboskabet tænkes at have været langt mere omsig-
gribende.
Til Gengæld for Udførsel af Nybyggere har den østre Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
