Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Finnur Jónsson: Rígsþula.
en grad höjere end de øvrige bønder; hans åndelige overleg-
enhed betegnes ved at Rigr lærte ham runer. Han bliver
gift med en datter af den, der i rang og dygtighed nærmest
måtte tænkes ham sidestillet, nemlig Herser, men hvorfra
denne stammede indeholder digtet intet om — og kan for
så vidt siges at være mindre logisk.
Digtets Jarl er en selvstændig hövding. I Norge fandtes
der i det 12. og 13. årh. ingen sådanne ’jarler’. Da var
alle jarler kongelige embedsmænd. Digtet og disse historiske
forhold er ganske uforenelige. Derimod træffer vi jarler
åbenbart som selvstændige personer (hövdinge) flere gange i
eddadigtene, se Lex. poet.2 s. v., samt andre steder f. eks.
i Víga-Glúms vers. Nu ved vi fra de historiske kilder, at
Harald hårfagre, skal vi sige omkr. 900, indsatte ’
jarler’
til landstyrelse i ethvert fylke, under hver jarl skulde der
være 4 herser osv. Hermed er der dannet en ny fase i den
norske jariestilling og -værdighed, hvad enten denne oplys-
ning fuldt ud er rigtig, eller ej. Men det følger af sig selv,
både at der for gaves jarler og da naturligvis af den art
som nævnt (selvstændige hövdinger), og at disse ikke helt
forsvandt, da de nye jarler opstod, men har kunnet, ja
måttet holde sig noget ned i tiden, ind i det 10. årh. At
det netop er disse tilstande, der afspejler sig i Rþ., forekom-
mer mig at være evident. Hvorledes er det tænkeligt, at
en digter i 13. årh. skulde kunne give en sådan afspejling?
Lehmann tör ikke gå videre end til at fremstille det som
en mulighed, at forholdene i slutningen af det 10. årh.
kunde danne grundlaget for digtets fremstilling, men han
ytrer: ”Nu er det vel muligt og skal ingenlunde nægtes (in
abrede gestellt), at Rigsjmlas billede er det oprindelige”;
det er dette jeg bestemt hævder er det eneste rigtige og
naturlige. A. Heuslers tankeeksperiment (s. 279) om hvad
en Islænder i 13. årh. havde kunnet slutte sig til om for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
