- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettiotredje Bandet. Ny Följd. Tjugonionde Bandet. 1917 /
167

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Rigsþula. 167
grund kan være så gammel som fra tiden ved 900, og deri
er jeg enig med ham.
Ang. ordet fljôà kan jeg henvise til min tidligere ud-
talelse (De ældste skjalde og deres kvad Aarbb. 1895 s.
315); i øvrigt er der her ingen egenlig modsætning mellem
mig og Heusler. Derimod kan jeg ikke undlade at göre en
bemærkning ang. udtrykket niðrbjúgt er nef (på J>ir). Dette
kaldes ”individuelt”, og der henvises til at det er ligelydende
med en linje i Stefnirs vers (der erkendes som ”gut beglau-
bigt”); så tilfojes: ”her kan der ikke være nogen tvivl om,
at sammenhængen hos Stefnir er den oprindeligere”. Er
hermed udtalt, at Rþ.s forf. skulde have lånt sit udtryk fra
Stefnirs vers? Hvis det er således at forstå, må jeg atter
nedlægge en indsigelse imod en sådan, ganske ubevislig på-
stand. Det omvendte kunde lige så godt antages. Men
jeg mener, at der i virkeligheden ingen som helst forbin-
delse er mellem de to vers (steder). Adj. niðrbjúgt bruges
på forskellig måde her, det ene sted blot til en almindelig
beskrivelse (måske vilde digteren dog udtrykke noget mindre
smukt derved), det andet sted (Stefnir) bruges det som et
nedsættende skældsord.
Spörsmålet om, til hvilken tid digtets enkelte kultur-
forhold (nævnede eller skildrede) bedst passer, er måske
vanskeligt, da de næppe kan begrænses til et snævrere tids-
område. Heusler udtaler (s. 277), at spurte man digtet, til
hvilken grad billedet af digterens egen tid, ”det 13. århs”
(som der umetodisk gås ud fra som givet, medens det var
det, der skulde bevises), foresvæver forfatteren eller hvor-
vidt han havde benyttet oldtidsagtige træk af den litterære
overlevering, vilde det vise sig, at den störste del deraf er
neutral, passer lige godt til det 13. som til det 10. årh. I
så udstrakt en grad, som det her er udtalt, kan jeg ikke
underskrive dette. I flere henseender kan det godkendes,
men f. eks. billedet af trællestanden — og det er en hoved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1917/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free