Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Finnur Jónsson: Rígsþula.
bestanddel — kan langtfra godkendes som det 13. århds.
Ligesålidt kan jeg indrömme, at man hos digtets Módir
befinder sig mere i selskab hos en af konig Hakons for-
nemme folk (13. årh.) end hos en af Hairald hårfagres
mænd; derpeges på den mønstrede dug, vinem i kanden og
i bægret. En sådan udtalelse er mig ufatfeelig. Ikke at
jeg nægter, at der hos Hakon d. gamle og lnans mænd har
været udfoldet en vis luksus, der kunde være grundlaget
for digtets udtryk (— det måtte da forudsætftes at digteren
havde kendt disse forhold! —), men jeg hævder, atalt dette
passer m indst lige så godt på tiden ved 900, og det
uden at man behøver at ty til nogen fremmede, ikke-nordiske
forbilleder (som Heusler med A. Bugge kræver). Et blik
på de rige gravfund, der kendes fra vikingetiden — jeg
peger på Osebergskibet med sin praktfulde ”mønstrede dug”
m. m. — kan bedst afgöre dette. Jeg tör hiævde som sik-
kert, at intet der anføres i digtet ikke passeir til tiden ved
900. Det modsatte måtte bevises punkt for pmnkt. M. h. t.
sølvrandede bægre er det nok at henvise til Yölundkvadets
sølvsmykkede hjærneskaller bestemte til driklkekar, der na-
turligvis er efterligninger af de virkelige. At man drak
vin ved kong Haraids hof og at dertil anvendtes mere eller
mindre prægtige kander og bægre — behøver* ingen diskus-
sion. Jeg minder blot om de ”gollin ker”,, der nævnes i
Grimn. og Hamd. Men jeg er lige så lidt i tvivl om, at
man i Hakon d. gamles tid også kendte densllags redskaber.
For så vidt kan det siges, at disse ting er neutrale, men
de taler i hvert fald ikke imod at sætte digtet til tiden
omkr. 900. Fremmede forbilleder er her absolut unød-
vendige.
Ang. omtalen af torvegravning har jeg* intet at be-
mærke, undt. at det er ganske ”neutralt”, lige så godt norsk
som islandsk, lige så godt passende til tiden ved 900 som
ved 1200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
