Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Finnur Jónsson:. Rígsþula.
slutning) og forvansket form. Netop denne overleverings-
form tyder på en la n g t höj er e alder. Men det forstår sig,
at der herpå ikke kan grundes mögen bestemmelse af, hvor
gammelt digtet er, om det er fna 10. el.* 11. årh. f. eks.
En sag for sig er naturlig vis spörsmålet om digterens
h en sig t med kvadet. Herom k:an der jo udtales forskellige
meninger. Man kan, som Heiusler, helt se bort derfra og
overhovedet lade være med at fremsætte formodninger derom.
Helt uden antydninger er man iikke ang. den tabte slutnings
indhold (jfr ovf.). Det spörsmål, dier unægtelig ligger overmåde
nær, om digtet er blevet til for at forherlige nogen samtidig
konge, afviser Heusler meget bestemt, ”det savner enhver
berettigelse” (s. 271); forf. har ”ment den første sagnkonge
og intet andet”. Det kan naturlligvis ikke helt benægtes, at
det var forf.s mening. På den anden side er det overmåde
naturligt at tænke, at et sådant: digt ikke er ganske løsnet
fra samtiden eller helt uden forlhold til den. Noget, kunde
man sige, må have givet forf. den tanke at udforme et så
ejendommeligt kvad. En hypoitese derom kan ikke sådan
afvises — men, naturligvis, en hypotese er og bliver det.
Uden holdepunkter er den ikke. Jeg har tidligere udtalt,
at der med Konr unge sigtedes til kong Harald hårfagre.
Jeg kan ikke komme bort fra denne tanke, tiltrods for de
— ikke synderlig vægtige eller træffende — indvendinger,
der er gjorte derimod. Der er af andre søgt tilknytninger
på andre hold.
Jeg fastholder min tanke og opfattelse, dog kan jeg
göre en modifikation eller nærmere præcisering af min tanke-
gang.
Digtet er i alle tilfælde symbolsk i sin grundtanke.
Forudsat at det er digtet omkring 900 eller i den
første fjærdedel af 10. årh. — hvad jeg bestemt hævder - ,
kan digtet bero på eller være inspireret af Harald hårfagres
glimrende optræden. Man må erindre, at der för hans dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
