Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Arup Seip, Om ordet skøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. A. Seip: Ordet skøge. 173
Jeg går over til de etymologiske forklaringer av ordet,
og tar först den som etter min mening er å forkaste.
Falk og Torp (Norw.-dän. etym. Wb. s. 1013; samme
etymologi er hevdet av Lis Jacobsen i Kvinde og Mand s.
120 og 206 og Arkiv X X X I s. 100 f.) mener at mnt.
schôke schöke er opstått av *schôdeke (jfr. mnt. schôdeke
”fröbelg, skjelm”), forminskelsesord til schôde som finnes brukt
om ”forhud på hestens avlelem” av et germ. *skauda-. Mot
denne opfatning taler flere lydlige forhold. Man kan kanske
se bort fra den av Grimm nevnte, men siden mistenkte
form skok, som ikke kan inneholde det mnt. forminskelses-
suffiks. Men heller ikke den mnt. form schuke stemmer
godt med den etymologi som er antatt av Falk og Torp,
idet mnt. u ofte svarer til germ, ô, men bare undtagelsesvis
til germ, au (jfr. Agathe Lasch, Mnd. gram. § 160 og §
165) *). Heller ikke vokalen i den ht. form schuche, som
riktig nok forekommer bare én gang (Grimm, D. Wb. IX.
1447, 1824) stemmer med en opr. vokal au. Ordet fore-
kommer også i mnl. schoeke {oe c ô oj Franck, Mnl. gram.
§ 29) og nordfris. skech (Outzen, Glossarium der friesischen
Sprache besonders in nordfriesischer Mundart); nordfris. é
går lydrett tilbake på omlydt ô, ikke godt på omlydt au
(Siebs, Gesch. der fries. Spr. § 51 og § 62, jfr. § 57; i
Pauls Grundriss2 I). Disse former gjör antagelsen av et
forminskelsessuffiks i ordet umulig; jfr. også geng. scocha
scohha ”kobleri”, som sannsynligvis hörer hit (se Yerwijs en
Yerdam, Mnl. Wb. YII. s. 599).
Sannsynligere er da den annen forklaring, som igjen
rummer to opfatninger med hensyn til forståelsen av betyd-
ningsutviklingen. Etter denne forklaring avledes ordet av
en rot skak :skôk. Denne etymologi er först begrunnet av
Johannes Schmidt 1867, i Kuhns Zeitschr. bd. XYI s. 318 f.
*) Her kunde dog muligens foreligge påvirkning fra det nt. ord schüfe
^skjöge" (Brem. Wb. IV. 722; jfr. Lis Jacobsen i Ark. XXX I s. 279).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
